Anmeldelse
Padre padrone: min far, min herre af Gavino Ledda
- Log ind for at skrive kommentarer
Fra fårehyrde og analfabet til sprogprofessor - kunne have været titlen på denne tankevækkende selvbiografiske roman fra den fattigste del af Sardinien.
Anbefalet af bibliotekar Ulla Ravn, Hillerød Bibliotek
Lån bogen på
I januar 1944 begynder den knap 6 år gamle Gavino i skolen i en lille landsby på Sardinien. Godt en måned senere tropper hans far op midt i en time for at tage ham ud af skolen igen: ”Han må vogte fårene. Han tilhører mig.”
Den brutale afhentning er kun en lille forsmag på, hvad der venter den lille dreng. Mange års ensomhed med slid og slæb for faderen, som systematisk opdrager ham til at kunne arbejde hårdere og hårdere. Pædagogikken er enkel og hårdtslående, ofte er der tale om regulær mishandling.
Som tyveårig indser Gavino, at der kun er to mulige veje ud af trældommen, enten at blive bandit eller at melde sig til militæret. Han vælger det sidste, og takket være sin høje arbejdsmoral lykkes det ham i den periode at lære at læse. En præstation som ikke bliver mindre af, at han kun taler sin lokale dialekt, sardisk.
Bogen rummer en intens beskrivelse af en barndom under ufatteligt barske vilkår, og dét i et europæisk land i midten af 1900-tallet. Et andet tema er far-søn konflikten, som kulminerer, da Gavino efter endt militærtjeneste beslutter sig for at læse i stedet for at finde et arbejde.
Sidst men ikke mindst handler bogen om analfabetisme, om Gavinos kamp for at overvinde den og dermed få sin frihed.
Begivenhederne er beskrevet i et klart og enkelt sprog. Samtidig er bogen fyldt med poesi i beskrivelserne af naturen, af vejret og af den musik, som fylder så meget i den ensomme hyrdedrengs hoved.
”Padre padrone” dannede i 1977 grundlag for en film, instrueret af brødrene Taviani. Den vandt førsteprisen i Cannes samme år og vistes på dansk TV i 1978. Både filmen og bogen gjorde et stort indtryk på mig dengang, og genlæsningen nu har fuldt ud bekræftet min erindring om en bog i særklasse.
Oversat fra italiensk af Jytte Lollesgaard efter 'Padre Padrone : l'educazione di un pastore'. Grenaa, Lilje-forlaget, 1979. 244 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fra fårehyrde og analfabet til sprogprofessor - kunne have været titlen på denne tankevækkende selvbiografiske roman fra den fattigste del af Sardinien.
Anbefalet af bibliotekar Ulla Ravn, Hillerød Bibliotek
Lån bogen på
I januar 1944 begynder den knap 6 år gamle Gavino i skolen i en lille landsby på Sardinien. Godt en måned senere tropper hans far op midt i en time for at tage ham ud af skolen igen: ”Han må vogte fårene. Han tilhører mig.”
Den brutale afhentning er kun en lille forsmag på, hvad der venter den lille dreng. Mange års ensomhed med slid og slæb for faderen, som systematisk opdrager ham til at kunne arbejde hårdere og hårdere. Pædagogikken er enkel og hårdtslående, ofte er der tale om regulær mishandling.
Som tyveårig indser Gavino, at der kun er to mulige veje ud af trældommen, enten at blive bandit eller at melde sig til militæret. Han vælger det sidste, og takket være sin høje arbejdsmoral lykkes det ham i den periode at lære at læse. En præstation som ikke bliver mindre af, at han kun taler sin lokale dialekt, sardisk.
Bogen rummer en intens beskrivelse af en barndom under ufatteligt barske vilkår, og dét i et europæisk land i midten af 1900-tallet. Et andet tema er far-søn konflikten, som kulminerer, da Gavino efter endt militærtjeneste beslutter sig for at læse i stedet for at finde et arbejde.
Sidst men ikke mindst handler bogen om analfabetisme, om Gavinos kamp for at overvinde den og dermed få sin frihed.
Begivenhederne er beskrevet i et klart og enkelt sprog. Samtidig er bogen fyldt med poesi i beskrivelserne af naturen, af vejret og af den musik, som fylder så meget i den ensomme hyrdedrengs hoved.
”Padre padrone” dannede i 1977 grundlag for en film, instrueret af brødrene Taviani. Den vandt førsteprisen i Cannes samme år og vistes på dansk TV i 1978. Både filmen og bogen gjorde et stort indtryk på mig dengang, og genlæsningen nu har fuldt ud bekræftet min erindring om en bog i særklasse.
Oversat fra italiensk af Jytte Lollesgaard efter 'Padre Padrone : l'educazione di un pastore'. Grenaa, Lilje-forlaget, 1979. 244 sider.
Kommentarer