Hvor meget sorg og tab kan et menneske rumme? Uafrystelig skildring af et tidligt modertab, genoplevet af romanens på een gang sensible og stærke kvinde, Kira.
"Hun vender sig aldrig om. Men hun ved jo, at det er os to. At det er mig, hendes yngste barn, som hun af en eller anden grund måtte rejse fra uden at sige noget. Hun kan ikke give sig til kende. Må holde sig skjult på et ukendt sted lige her i nærheden".
Det er et smerteligt tab for 1-årige Kira og hendes 3 år ældre søster Åsta, da deres mor MammaSigne dør. Det kunne lyde ultimativt, men hele romanen er en lang rejse mod flere tab. I en sådan grad, at jeg næsten ikke kunne klare så megen elendighed og sorg. Alligevel har romanen sat mine tanker i gang. Hvorfor er den så smertefuld? Jeg tror, det skyldes, at bogen ikke dømmer eller sætter begivenhederne i perspektiv. Det er et barns tankesæt: Angst, uskyld, glæde og i sidste ende overlevelsesevne, der får lov at stå uimodsagt.
Romanen er bygget op nærmest som tableauer med erindringsglimt fra en traumatisk barndom, hvor faren hurtigt indsætter en ny kvinde i morens sted. Den ny mor kaldes kun "hun", selv efter de får en lillebror, Are. "Hun" truer pigerne med smæk og Forbedringsanstalten, og de svarer igen med ikke at ville give hende deres kærlighed. Storesøster Åsta er den stærkeste, men sutter dog hemmeligt på finger, og lillesøster Kira fantaserer om at være forældreløs. Den største angst for Kira er, at moren med vilje har villet forlade sin familie, og især Kira, og har begået selvmord.
En dag forsvinder også stedmoren, og nu begynder en kamp for at holde sammen på den amputerede familie med en ligeså skrøbelig far. En episode, hvor børneværnet skal inspicere hjemmets tilstand, er både fyldt med overlevelsesinstinkt og humor.
"Døde mødre bliver til skytsengle, der følger med og passer på deres børn alle vegne". Ved at få hold på sit alt for tidlige tab, fanger Kira måske sin MammaSigne?
Det er Eira Storsteins (født 1944) skønlitterære debut.
Oversat af Signe Storstein. Klim, 2006. 233 sider. Kr 269,-
Kommentarer