Ritt Bjerregaard gør status over sidste del af sit politiske liv i fjerde erindringsbind, der bringer læseren tæt på politikeren og privatmennesket.
Trods en kræftsygdom som en tikkende bombe i kroppen fremtræder Ritt Bjerregaard som en nysgerrig, energisk, idérig, handlekraftig og dygtig politiker, men også som et eftertænksomt privatmenneske med et inspirerende netværk af forskellige mennesker omkring sig. Små indskudte afsnit giver eksempler på de mennesker, der har betydet noget for hende.
Størstedelen af bogen, og den mest interessante del, er naturligt nok optaget af hendes arbejde som Københavns overborgmester fra 2006-2010. Hun gik til opgaven med en masse idéer om, hvad der kunne gøres for byen, som f.eks. en sundere offentlig madordning, billige boliger, en begrænsning af trafikken i den indre by, en tiltrængt forskønnelse af byen m.m. Dertil kom tunge problemer som med integrationen og den voldelige kultur omkring Ungdomshuset. Det viste sig at blive en kamp op ad bakke. En af hendes få sejre var, at hun fik koblet et møde i netværket C40 om klimasikring i verdens største byer sammen med FN’s klimatopmøde COP15 i København i 2009.
Ritt lægger ikke fingrene imellem, når hun kritiserer styreformen på Rådhuset, der er forbenet og bureaukratisk og spænder ben for mange tiltag. Ved siden af overborgmesteren sidder der 7 borgmestre som små konger på hver deres område. Som politiker er Ritt hårdhudet, men det perfide klima på Rådhuset er langt fra de politiske skærmydsler på Christiansborg. Det fremgår helt klart, at styreformen er forældet og skriger på forandring.
Fornyelse er lidt af et mantra for Ritt. Sideløbende med at hun var overborgmester, var hun også aktiv i bestræbelserne på at skabe forandringer i Socialdemokratiet for at standse stemmeflugten. Hun gør sig også tanker om embedsværket, som hun finder alt for tungt og bureaukratisk. Endelig giver en kort periode som eksportambassadør hende anledning til at gøre op med den gængse forestilling om, at en ambassadørpost er en naturlig belønning til statens embedsmænd.
Bogen er en fin afslutning på en betydningsfuld og dygtig politikers erindringer. Den giver et godt indtryk af, hvad der driver Ritt, og hvordan hun arbejder som politiker. Hendes erindringer handler desuden om, hvordan det er at være kvinde i en mandsdomineret verden. Bogen udkom på Ritts 80 års fødselsdag, og med alderen kommer betragtninger om livets afslutning, som man kan læse i bogens afsluttende kapitel.
Kommentarer