Anmeldelse
Op mod strømmen af Bertel Haarder
I denne velskrevne erindringsbog møder vi en erfaren og dygtig venstrepolitiker, der vægter sine grundtvigianske idealer højere end politisk opportunisme.
Bertel Haarder er vokset op i et højskolemiljø, der har præget ham for livet. Han giver en meget levende og usentimental beskrivelse af sin barndom som søn af forstanderparret og næstyngst i en stor søskendeflok. Det var en barndom med stor frihed, og det lærte ham at tage ansvar for sit eget liv. Han var et lille skravl, der oven i købet stammede, og som en tid blev hjemmeundervist. En enspænder dengang og nu, men han klarede sig senere godt i skolen og på universitetet.
Allerede som ung var han et menneske med stærke holdninger, som absolut ikke harmonerede med de venstreorienteredes, der dominerede de højere læreranstalter dengang. Ikke underligt at han blev politiker, selv om højskolen også trak i ham, og han en tid var højskolelærer.
Hans privatliv som ægtemand og far får en klædeligt tilbagetrukket plads, mens hans liv som politiker med markante og undertiden kontroversielle holdninger udfoldes. Det blev til en lang politisk karriere. Minister i 20 år, over 30 år som folketingsmedlem, heraf syv år som medlem af EU-parlamentet.
Haarders skarpe kritik af den offentlige sektors vokseværk er naturligvis forventeligt af en liberal politiker. Mere tankevækkende er hans kritik af uddannelsessnobberiet, hvor han ikke for første gang går op mod strømmen og den fremherskende politiske holdning, at formel uddannelse i sig selv sikrer vækst og velfærd. Interessant er også hans bud på en bedre fremtid for Danmark. Han slår her til lyd for en åndelig vækkelse i Grundtvigs ånd, hvor den enkelte må vise større ansvarsfølelse over for fællesskabet.
Uanset politisk ståsted må man anerkende Haarders integritet som politiker. Hans bog hæver sig langt over gennemsnittet af politikererindringer. Hans lille historie sættes ind i en større sammenhæng, og Højskole-Danmark får nyt liv. Det antydes, at der kommer et efterfølgende bind, og det skal være velkomment.
I denne velskrevne erindringsbog møder vi en erfaren og dygtig venstrepolitiker, der vægter sine grundtvigianske idealer højere end politisk opportunisme.
Bertel Haarder er vokset op i et højskolemiljø, der har præget ham for livet. Han giver en meget levende og usentimental beskrivelse af sin barndom som søn af forstanderparret og næstyngst i en stor søskendeflok. Det var en barndom med stor frihed, og det lærte ham at tage ansvar for sit eget liv. Han var et lille skravl, der oven i købet stammede, og som en tid blev hjemmeundervist. En enspænder dengang og nu, men han klarede sig senere godt i skolen og på universitetet.
Allerede som ung var han et menneske med stærke holdninger, som absolut ikke harmonerede med de venstreorienteredes, der dominerede de højere læreranstalter dengang. Ikke underligt at han blev politiker, selv om højskolen også trak i ham, og han en tid var højskolelærer.
Hans privatliv som ægtemand og far får en klædeligt tilbagetrukket plads, mens hans liv som politiker med markante og undertiden kontroversielle holdninger udfoldes. Det blev til en lang politisk karriere. Minister i 20 år, over 30 år som folketingsmedlem, heraf syv år som medlem af EU-parlamentet.
Haarders skarpe kritik af den offentlige sektors vokseværk er naturligvis forventeligt af en liberal politiker. Mere tankevækkende er hans kritik af uddannelsessnobberiet, hvor han ikke for første gang går op mod strømmen og den fremherskende politiske holdning, at formel uddannelse i sig selv sikrer vækst og velfærd. Interessant er også hans bud på en bedre fremtid for Danmark. Han slår her til lyd for en åndelig vækkelse i Grundtvigs ånd, hvor den enkelte må vise større ansvarsfølelse over for fællesskabet.
Uanset politisk ståsted må man anerkende Haarders integritet som politiker. Hans bog hæver sig langt over gennemsnittet af politikererindringer. Hans lille historie sættes ind i en større sammenhæng, og Højskole-Danmark får nyt liv. Det antydes, at der kommer et efterfølgende bind, og det skal være velkomment.
Kommentarer