En vanvittig, absurd og gakket historie med veludførte og morsomme illustrationer om dyr, der bliver kidnappet men heldigvis får en ven, der måske har en plan for, hvordan de slipper væk.
Geo, en ganske almindelig grævling, bliver kidnappet af to væmmelige damer, der viser sig at være medlemmer af en større samling sure familiemedlemmer, som elsker at pine og plage dyr. Geo, den bange, men smukke og modige grævling, er nu fanget i et bur, hvor han pines og plages på ubestemt tid, indtil han en dag skal ende sine dage i gabet på et ondsindet dyr - tre faktisk - og slutteligt skal komprimeres i en tærte og ædes.
Denne første bog i serien om Onkel Erling og Geo Grævling bærer ikke en dybere mening, men har udsøgt underholdningsværdi i sig selv, mens læsningen står på. Dog er der et tema om venskab i periferien.
Persongalleriet er opfindsomt. Det er et vanvittigt, skørt og anderledes persongalleri, der er i spil - lige fra den bekymrede og triste lama Brian, til hesten Paul, hvis hove er pakket ind i sweatre og tæpper og som er seriøs dårlig til jokes og Rørtang Surensen, hvis hobbyer er at råbe af skyer, slå lydløse prutter og få bumser, og de er i høj grad understøttet af Gemma Corrells veludførte tegninger og de særdeles sjove tekster, der følger med.
Bogen om Geo grævling og Onkel Erling byder på et væld af stilistiske træk og gimmicks, der bryder med enhver forventning om plot og dramaturgi. Den forekommer til tider lidt Strid-agtig i sin absurditet, og den kunne minde om historierne om norske Herman Hule; de er i samme komiske, fjollede stil med sjove tegninger. Men til forskel fra Strid og Herman Hule-bøgerne er A. L. Kenndys historie om Erling og Geo ikke sat ind i hverken genkendelige eller historiske kontekster. Den er helt sin egen.
Selve historien er lidt tynd og mangler indimellem fremdrift, særligt der hvor hændelserne fremstår som lidt for pludselige indfald, som når skurke sprænges i luften lige der, hvor de ellers var den største trussel, og Geo og hans venner står i situationer, der er svære at se enden på, med mindre der, som det er tilfældet, kommer en løsning på problemet ud af det blå.
De 188 sider om Geo og Erling og deres noget anderledes eventyr sætter dramaturgi, plot og pointer over styr. Og det er for det meste virkelig sjovt og vellykket. Men indimellem kunne man ønske sig en pause fra de mange gimmicks og en smule substans til at holde historien kørende. Heldigvis opvejes det i høj grad af opfindsomheden i forhold til karakterer, illustrationer og form. En herlig, sjov, ualvorlig bog at læse selv eller sammen med en voksen.
Kommentarer