Anmeldelse
Onkel Erling og Geo og det edderbrandhamrende usædvanlige eventyr af A. L. Kennedy
- Log ind for at skrive kommentarer
Genial, spændende og sjov børnebog, der med sin æggende titel ikke lover for meget. De skægge og originale tegninger giver i samspil med teksten en uforlignelig læseoplevelse.
Tænk hvis du boede et sted, som nogen fandt for usædvanligt, og der kom en falsk og ondskabsfuld doktor og kidnappede dig og dine venner til en flugtsikker anstalt for helbredelse af usædvanlighed og ville klemme al glæde ud af jer. Det er cirka det, der sker for Onkel Erling og Geo grævling i dette spændende og svært humoristiske eventyr, der tager sit afsæt i Pandabølle på en lamagård i det solrige Sydfyn, hvor alt ellers summer af idyl.
I et ustyrligt univers på overfladen med opmærksomhedssøgende katte, lamaer i forklædning, en dreng med stofansigt, en usynlig pige og den onde og falske Doktor S’Negl skrider en spændende og aldeles morsom historie frem. I et dybere lag fortælles samtidig en historie om venskab og livets små glæder; hvor vigtigt det er at huske på at være den, man er, at det der virker fjollet og meningsløst for andre, kan være det, der gør folk glade og rare at være sammen med, at mennesker (eller grævlinger og lamaer) let kan lade sig narre til at tro noget andet, og at venskaber og sammenhold kan modstå (og punktere) selv de ondeste kræfter, hvis man blot husker på og tør vise, hvem man er.
I bogen er et udfoldet billedsprog, som for det meste virker rigtig godt og opbyggende i forhold til karakterer og stemninger, som her hvor læseren tydeligt fornemmer Geos forhold til Onkel Erling og Erlings varme personlighed: “Onkel Erlings lommer var fulde af tilsandede og småuldne karameller der smagte af honning og lørdag eftermiddag”. Men fra tid til anden er der billeder, det kan være svært at få mening ud af. For eksempel, da vi møder “den fremmede”, hvis “hvide tænder skinnede på samme måde som vrede tallerkner skinner”. Hvor teksten andre steder er lidt ensartet, svigter kreativiteten i illustrationerne aldrig.
Gemma Corrells simple og barnlige illustrationer bærer sin del af æren for denne bogs vellykkethed. Tekstens sprudlende fantasifulde univers løftes op i niveau af Gemma Corrells skægge, naive streger, der overrasker og leger med overalt - fx i illustrationen om Pandabølles butiksgade, hvor der ved siden af iskiosken er tegnet en byttebiks med navnet Enlige Sokker og en sokkesprække nedenunder i stedet for en brevsprække. Eller illustrationen af Brian Lama i forklædning under en redningsaktion, der ledsages af teksterne Geos næstbedste hat, falske arme, lånt jakke og handskehænder og ellers er en tegning, der til forveksling kunne ligne en børnetegning. Illustrationerne er således i den grad medskaber af den iderige fortælling. 'Det edderbrandhamrende usædvanlige eventyr', udgivet på forlaget Sort Kat, er anden bog i serien om Onkel Erling og Geo Grævling og må siges at være en særdeles vellykket toer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Genial, spændende og sjov børnebog, der med sin æggende titel ikke lover for meget. De skægge og originale tegninger giver i samspil med teksten en uforlignelig læseoplevelse.
Tænk hvis du boede et sted, som nogen fandt for usædvanligt, og der kom en falsk og ondskabsfuld doktor og kidnappede dig og dine venner til en flugtsikker anstalt for helbredelse af usædvanlighed og ville klemme al glæde ud af jer. Det er cirka det, der sker for Onkel Erling og Geo grævling i dette spændende og svært humoristiske eventyr, der tager sit afsæt i Pandabølle på en lamagård i det solrige Sydfyn, hvor alt ellers summer af idyl.
I et ustyrligt univers på overfladen med opmærksomhedssøgende katte, lamaer i forklædning, en dreng med stofansigt, en usynlig pige og den onde og falske Doktor S’Negl skrider en spændende og aldeles morsom historie frem. I et dybere lag fortælles samtidig en historie om venskab og livets små glæder; hvor vigtigt det er at huske på at være den, man er, at det der virker fjollet og meningsløst for andre, kan være det, der gør folk glade og rare at være sammen med, at mennesker (eller grævlinger og lamaer) let kan lade sig narre til at tro noget andet, og at venskaber og sammenhold kan modstå (og punktere) selv de ondeste kræfter, hvis man blot husker på og tør vise, hvem man er.
I bogen er et udfoldet billedsprog, som for det meste virker rigtig godt og opbyggende i forhold til karakterer og stemninger, som her hvor læseren tydeligt fornemmer Geos forhold til Onkel Erling og Erlings varme personlighed: “Onkel Erlings lommer var fulde af tilsandede og småuldne karameller der smagte af honning og lørdag eftermiddag”. Men fra tid til anden er der billeder, det kan være svært at få mening ud af. For eksempel, da vi møder “den fremmede”, hvis “hvide tænder skinnede på samme måde som vrede tallerkner skinner”. Hvor teksten andre steder er lidt ensartet, svigter kreativiteten i illustrationerne aldrig.
Gemma Corrells simple og barnlige illustrationer bærer sin del af æren for denne bogs vellykkethed. Tekstens sprudlende fantasifulde univers løftes op i niveau af Gemma Corrells skægge, naive streger, der overrasker og leger med overalt - fx i illustrationen om Pandabølles butiksgade, hvor der ved siden af iskiosken er tegnet en byttebiks med navnet Enlige Sokker og en sokkesprække nedenunder i stedet for en brevsprække. Eller illustrationen af Brian Lama i forklædning under en redningsaktion, der ledsages af teksterne Geos næstbedste hat, falske arme, lånt jakke og handskehænder og ellers er en tegning, der til forveksling kunne ligne en børnetegning. Illustrationerne er således i den grad medskaber af den iderige fortælling. 'Det edderbrandhamrende usædvanlige eventyr', udgivet på forlaget Sort Kat, er anden bog i serien om Onkel Erling og Geo Grævling og må siges at være en særdeles vellykket toer.
Kommentarer