Anmeldelse
Oldtidssagaerne bd. 1 og bind 2.
En nordisk kulturskat bliver nu for første gang tilgængelig i sin helhed i en flydende og velfungerende nyoversættelse.
De to første bind af i alt otte er nu udkommet i et ualmindeligt smukt layout illustreret med prægnante træsnit, der behersker antydningens kunst. Sagaerne handler om vikingerne i Danmark og Norden, og de indeholder gammelt nordisk sagnstof, der ofte er meget ældre end sagaerne selv. De er således en uvurderlig kilde til dansk sagnhistorie og samtidig et stykke spændende verdenslitteratur. De blev nedskrevet over en periode på flere hundrede år fra omkring 1200. Redaktøren og oversætteren af de fleste af sagaerne i disse to bind er Annette Lassen, en yderst kompetent ekspert, der også har skrevet et omfattende forord med en masse nyttige baggrundsoplysninger om genren, tilblivelsen, påvirkningen fra europæisk kultur m.m.
Sagaerne foregår i samfundets absolutte top og handler om vikingekongers tapre heltegerninger, men også om handlekraftige kvinder, der hellere griber til våben frem for at sidde til pynt og brodere. Det er tillige et magisk univers med mange eventyrlige elementer, som drager og lindorme, trylledrikke m.m. Kompositionen er løs med flere indskudte bihandlinger (totter), og prosaen afbrydes ofte ved, at hovedpersonen giver sig til at kvæde. Indholdet er højdramatisk, men handlingen sættes undertiden i stå, fordi sagafortælleren finder det vigtigt at opremse lange rækker af navne, der ofte relaterer til familieforhold. Det er et fatalistisk univers, men det forhindrer ikke heltene i at handle, samtidig med at de modigt ser deres skæbne i øjnene.
Historier har alle dage været vigtige for mennesker. De kan fastholde fortiden, holde rede på slægten, forsøge at give en tilværelsesforklaring, fortælle om menneskelige dyder og laster, og sidst men ikke mindst kan de tilbyde pragtfuld underholdning. Det demonstrerer de gamle, anonyme sagafortællere til fulde. Skæbnetroen, slægtsbevidstheden, høviske dyder og ufattelige grusomheder florerer i sagaerne. Kærlighed, jalousi, incest, brodermord, grusom hævn. Intet menneskeligt er fremmed for sagafortællerne. Et dramatisk og underholdende univers udfoldes, hvor det nærmest er umuligt at finde frem til den historiske kerne pga. flittig til- og omdigtning, men hvor slutresultatet er fremragende fiktion. En digtning, der har absorberet mange kulturtræk fra den europæiske samtid, men som også har inspireret senere tider. Tænk blot på vor tids heltehistorier og fantasy-litteratur.
Det er et stort og uvurderligt projekt, Gyldendal har sat i gang. Ikke blot de velkendte sagaer, men også de ubekendte bliver nu tilgængelige for nutidens læsere. I de to første bind nikker vi bl.a. genkendende til Sigurd Favnersbane fra Vølsungernes Saga, der pga. trolddom ikke får sin elskede Brynhilde, og Ragner Lodbrog, der kreerer en særlig dragt, så han kan overvinde lindormen. Lejrekongen Rolf Krake kender vi også, mens den samvittighedsløse Hervør og hendes lige så slemme søn, Hejdrek, er nye bekendtskaber.
Den ualmindeligt velfungerende nyoversættelse sikrer, at alle kan være med. Balancegangen mellem at gøre teksten mundret og bevare et vist gammeldags præg er lykkedes, takket være oversætternes kompetence og den sidste sproglige finish, som forfatteren Merete Pryds Helle er ansvarlig for. At enkelte norrøne ord er bevaret skal ikke holde nogen tilbage, for dels er de forklaret bagest, dels er mange af dem umiddelbart forståelige.
En nordisk kulturskat bliver nu for første gang tilgængelig i sin helhed i en flydende og velfungerende nyoversættelse.
De to første bind af i alt otte er nu udkommet i et ualmindeligt smukt layout illustreret med prægnante træsnit, der behersker antydningens kunst. Sagaerne handler om vikingerne i Danmark og Norden, og de indeholder gammelt nordisk sagnstof, der ofte er meget ældre end sagaerne selv. De er således en uvurderlig kilde til dansk sagnhistorie og samtidig et stykke spændende verdenslitteratur. De blev nedskrevet over en periode på flere hundrede år fra omkring 1200. Redaktøren og oversætteren af de fleste af sagaerne i disse to bind er Annette Lassen, en yderst kompetent ekspert, der også har skrevet et omfattende forord med en masse nyttige baggrundsoplysninger om genren, tilblivelsen, påvirkningen fra europæisk kultur m.m.
Sagaerne foregår i samfundets absolutte top og handler om vikingekongers tapre heltegerninger, men også om handlekraftige kvinder, der hellere griber til våben frem for at sidde til pynt og brodere. Det er tillige et magisk univers med mange eventyrlige elementer, som drager og lindorme, trylledrikke m.m. Kompositionen er løs med flere indskudte bihandlinger (totter), og prosaen afbrydes ofte ved, at hovedpersonen giver sig til at kvæde. Indholdet er højdramatisk, men handlingen sættes undertiden i stå, fordi sagafortælleren finder det vigtigt at opremse lange rækker af navne, der ofte relaterer til familieforhold. Det er et fatalistisk univers, men det forhindrer ikke heltene i at handle, samtidig med at de modigt ser deres skæbne i øjnene.
Historier har alle dage været vigtige for mennesker. De kan fastholde fortiden, holde rede på slægten, forsøge at give en tilværelsesforklaring, fortælle om menneskelige dyder og laster, og sidst men ikke mindst kan de tilbyde pragtfuld underholdning. Det demonstrerer de gamle, anonyme sagafortællere til fulde. Skæbnetroen, slægtsbevidstheden, høviske dyder og ufattelige grusomheder florerer i sagaerne. Kærlighed, jalousi, incest, brodermord, grusom hævn. Intet menneskeligt er fremmed for sagafortællerne. Et dramatisk og underholdende univers udfoldes, hvor det nærmest er umuligt at finde frem til den historiske kerne pga. flittig til- og omdigtning, men hvor slutresultatet er fremragende fiktion. En digtning, der har absorberet mange kulturtræk fra den europæiske samtid, men som også har inspireret senere tider. Tænk blot på vor tids heltehistorier og fantasy-litteratur.
Det er et stort og uvurderligt projekt, Gyldendal har sat i gang. Ikke blot de velkendte sagaer, men også de ubekendte bliver nu tilgængelige for nutidens læsere. I de to første bind nikker vi bl.a. genkendende til Sigurd Favnersbane fra Vølsungernes Saga, der pga. trolddom ikke får sin elskede Brynhilde, og Ragner Lodbrog, der kreerer en særlig dragt, så han kan overvinde lindormen. Lejrekongen Rolf Krake kender vi også, mens den samvittighedsløse Hervør og hendes lige så slemme søn, Hejdrek, er nye bekendtskaber.
Den ualmindeligt velfungerende nyoversættelse sikrer, at alle kan være med. Balancegangen mellem at gøre teksten mundret og bevare et vist gammeldags præg er lykkedes, takket være oversætternes kompetence og den sidste sproglige finish, som forfatteren Merete Pryds Helle er ansvarlig for. At enkelte norrøne ord er bevaret skal ikke holde nogen tilbage, for dels er de forklaret bagest, dels er mange af dem umiddelbart forståelige.
Kommentarer