Øen af Maria Giacobbe

Maria Giacobbe giver en medrivende beskrivelse af et lille, fattigt øsamfund præget af den oprindelige kultur med dens rigoristiske æresbegreber og brydningen mellem gammelt og nyt.

Anbefalet af bibliotekar Jytte Kjær Schou, Århus Kommunes biblioteker

Lån bogen på

Maria Giacobbe  har boet i Danmark i en årrække, men er født og opvokset på Sardinien. Hun kender sine øboer indefra, men er også i stand til at betragte dem udefra. Hun beskriver et besynderligt samfund, stærkt præget af en arkaisk mentalitet, der har overlevet i landsbyerne under et tyndt lag af modernitet. Selv de unge, der har fået en uddannelse (og et andet verdensbillede) på fastlandet, kan ikke helt frigøre sig fra deres rødder.

Det er en skæbnetung, grum fortælling om forkvaklede æresbegreber, der skaber en kædereaktion af vold og leder tanken hen på de islandske sagaer, men det er også en varm beskrivelse af et samfund præget af stor hjælpsomhed, i hvert fald inden for den omfattende kreds af familie og venner.

Et kvægtyveri, vanærende fordi der stjæles fra en ven, sætter handlingen i gang. Det afstedkommer et mord på en lille hyrdedreng, efterfulgt af løgne og fortielser. Det lægger pres på drengens familie om at hævne mordet, og ikke mindst moderen puster til ilden. Den blide tvillingebroder bliver hendes instrument med hjerteskærende følger for ham.

I et kraftfuldt, billedrigt sprog fremmaner M.G. den barske, storslåede natur gennemtrængt af duften af myrte og rosmarin, og hun bringer læseren tæt ind på livet af de berørte personer med alle de tanker og følelser, der gennemstrømmer dem efter forbrydelsen.

Langsomt oprulles baggrunden, og der krydsklippes mellem de forskellige personer, og dermed får læseren mange divergerende synspunkter på begivenhederne. Det kan virke lidt forvirrende i begyndelsen, men efterhånden bliver det lettere at skelne mellem de forskellige jeg’er, samtidig med at det første barske indtryk nuanceres og mildnes lidt.

Det er en fascinerende fortælling om et anderledes samfund, der både formår at gribe og indbyde til eftertanke, og den fortjener bestemt at blive læst.

Oversat fra italiensk af Thomas Harder efter 'Gli arcipelaghi'. Gyldendal, 1996. 193 sider</