Anmeldelse
Nox af Anne Carson
- Log ind for at skrive kommentarer
Fornemt leporello-værk om sorg og erindring der samtidig understreger bogens taktile egenskaber.
Anne Carsons ’Nox’ er et ganske fantastisk leporello-værk, der består af 196 sider foldet sammen i perforeringen mellem de enkelte ark og lagt i en smuk æske. Navnet Leporello stammer fra Mozarts opera Don Giovanni, hvor tjeneren fører en liste over sin herres elskerinder. Inden for bogens verden anvendes begrebet om listeformen, der placerer sig et sted mellem en traditionel bog og et skulpturelt objekt.
Leporello-formen har naturligvis stor indflydelse på, hvordan man læser eller oplever Anne Carsons ’Nox’, som kan læses lineært som en fremadskridende handling, der meget hurtigt lader sig sammenfatte: Anne Carsons bror flygtede for længe siden fra en fængselsstraf i Canada, rejste ud i verden og elskede her en kvinde, som døde. Han endte i København, hvor han selv døde. Dette dybe og helt igennem sørgelige værk er Anne Carsons elegi over sin afdøde bror, og man fornemmer, at hun står tilbage og forsøger at skabe en eller anden form for mening ud af erindringen om det, der var engang.
Formen giver dog også mulighed for en non-lineær læsning, hvorved værket mere bliver til et kunstværk end en gængs bog. Udvalgte opslag kan læses og betragtes, og stille og roligt kan man lade virkningen af poesi, håndskrevne sedler, gamle familiefotos, afrevne små beskeder, udtalelser fra en afdød mor, leksikale artikler og dybsindigheder fra antikken synke ind. Den fysiske kontakt med værket, med arkene, er afgørende, og den giver en helt udsædvanlig fænomenologisk læseoplevelse.
Jeg har læst/betragtet værket på begge måder, og ved min anden non-lineære læsning blev min oplevelse væsentligt større. Leporello-formen er fantastisk, da den virkelig giver mulighed for at fordybe sig i værket, og i disse tider med digitalisering af næsten alt synes jeg, det er ekstra tiltrængt med et værk, der fokuserer på den fysiske bogs materialitet og derved minder læseren om, hvad en bog også kan være. Ingen bør snyde sig selv for en fantastisk sanselig læseoplevelse.
Anne Carson besøgte litteraturfestivalen Louisiana Literature 2012, hvor hun blandt andet læste op fra ’NOX’. Du kan læse Litteratursidens reportage her.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fornemt leporello-værk om sorg og erindring der samtidig understreger bogens taktile egenskaber.
Anne Carsons ’Nox’ er et ganske fantastisk leporello-værk, der består af 196 sider foldet sammen i perforeringen mellem de enkelte ark og lagt i en smuk æske. Navnet Leporello stammer fra Mozarts opera Don Giovanni, hvor tjeneren fører en liste over sin herres elskerinder. Inden for bogens verden anvendes begrebet om listeformen, der placerer sig et sted mellem en traditionel bog og et skulpturelt objekt.
Leporello-formen har naturligvis stor indflydelse på, hvordan man læser eller oplever Anne Carsons ’Nox’, som kan læses lineært som en fremadskridende handling, der meget hurtigt lader sig sammenfatte: Anne Carsons bror flygtede for længe siden fra en fængselsstraf i Canada, rejste ud i verden og elskede her en kvinde, som døde. Han endte i København, hvor han selv døde. Dette dybe og helt igennem sørgelige værk er Anne Carsons elegi over sin afdøde bror, og man fornemmer, at hun står tilbage og forsøger at skabe en eller anden form for mening ud af erindringen om det, der var engang.
Formen giver dog også mulighed for en non-lineær læsning, hvorved værket mere bliver til et kunstværk end en gængs bog. Udvalgte opslag kan læses og betragtes, og stille og roligt kan man lade virkningen af poesi, håndskrevne sedler, gamle familiefotos, afrevne små beskeder, udtalelser fra en afdød mor, leksikale artikler og dybsindigheder fra antikken synke ind. Den fysiske kontakt med værket, med arkene, er afgørende, og den giver en helt udsædvanlig fænomenologisk læseoplevelse.
Jeg har læst/betragtet værket på begge måder, og ved min anden non-lineære læsning blev min oplevelse væsentligt større. Leporello-formen er fantastisk, da den virkelig giver mulighed for at fordybe sig i værket, og i disse tider med digitalisering af næsten alt synes jeg, det er ekstra tiltrængt med et værk, der fokuserer på den fysiske bogs materialitet og derved minder læseren om, hvad en bog også kan være. Ingen bør snyde sig selv for en fantastisk sanselig læseoplevelse.
Anne Carson besøgte litteraturfestivalen Louisiana Literature 2012, hvor hun blandt andet læste op fra ’NOX’. Du kan læse Litteratursidens reportage her.
Kommentarer