Helstøbt mesterværk om fortrængninger, litteratur og Chiles historie fortalt af en katolsk præst - en insisterende, medrivende stemme.
”Jeg er ved at dø nu, men jeg har endnu mange ting at sige.” Med disse ord sættes fortællingen i gang, for fader Urrutia kan ikke få fred, før han får fortalt sin version af de handlinger, han har foretaget i livet. Så vælter det ellers frem i en rablende fart, ord på ord i lange, lange sætninger, som suger læseren ind i bogens univers.
Vi hører om den unge fader Urrutias møde med en berømt godsejer og litteraturkritiker, som han beundrer og føler sig forbundet med hele livet. På godset møder han forfattere som Pablo Neruda og Ernst Jünger, og han bliver selv en kendt litteraturkritiker og digter.
Fader Urrutia tilhører organisationen Opus Dei. Da han i en periode bliver ramt af modløshed og kedsomhed, får han en opgave i Europa, der går ud på at skrive en afhandling om vedligeholdelse af kirker i forfald. Teksten er gennemsyret af ironi, men også af en distanceret reportageform, som bliver meget tydelig i beskrivelsen af den tildelte opgave. Problemet viser sig at være duelort og løsningen en dræberfalk, men fader Urrutia genfinder sit livsmod og sin glæde ved læsning.
En anden opgave, som fader Urrutia påtager sig, er at undervise General Pinochet og hele regeringsjuntaen i marxisme, så de kan forstå Chiles fjender. Fader Urrutia betegner sig selv som en ”brillant chilener”, men er det nu sandheden? Han tænker nu over, om han ikke har brugt sin præstekjole ”som et bolværk mod en sikker og usynlig fare”.
Forfatteren Roberto Bolanõ døde i 2003 kun 50 år gammel. På dansk har vi tidligere fået romanerne De vilde detektiver og 2666, der - i modsætning til Nocturne fra Chile - er store, omfangsrige romaner. Alle handler de om litteratur og det kaotiske, mangesidede i livet. De er ikke helt let tilgængelige, men yderst fascinerende og store læseoplevelser.
I sin konstruktion og i indhold minder Nocturne fra Chile om Julian Barnes’ ligeledes fremragende roman Når noget slutter, hvor hovedpersonen også overvejer om erindringerne om hans eget liv er sande. Begge romaner har en gennemgående rød tråd, men der er stor forskel på den engelske og latinamerikanske skrivestil, hvilket føjer en ekstra dimension til de moralske overvejelser.
Kommentarer