Anmeldelse
Niceville af Kathryn Stockett
Stærkt medrivende, vedkommende og underholdende fortælling fra Mississippi i begyndelsen af 1960’erne, hvor tre kvinder beslutter at gøre en forskel.
”Jeg ved jo godt, hvad der vil ske, hvis de hvide fruer opdager, at vi skriver om dem og fortæller, hvordan de i virkeligheden er (…) En kvinde vil ikke slå nogen med en kæp (…) Næ nej, hvide kvinder, de vil helst ikke gøre deres hænder beskidte. De har et lille sæt med blanke redskaber, som de bruger i stedet for, og de er skarpe som neglene på en heks, nydeligt og pænt lagt frem som på tandlægens bakke. Og de giver sig god tid med dem.”
Romanen foregår i Mississippi fra 1962-1964 i en tid, hvor forholdet mellem hvide og sorte er ekstremt anspændt. Aibileen arbejder som hushjælp og overhører en samtale mellem fruen i huset og hendes veninder. De taler om, at sorte tjenestefolk bør have deres eget toilet, så deres sygdomme og bakterier ikke smitter deres hvide arbejdsgivere.
Det er ikke kun Aibileen, der får det dårligt af den samtale. En af fruens veninder, Skeeter Phelan, opsøger Aibileen for at undskylde og stiller det enkle, men farlige spørgsmål: ”Tænker du nogensinde, at du ville ønske, du kunne… ændre det hele?”
Spørgsmålet sætter en lavine af begivenheder i gang. Aibileen og Skeeter begynder et hemmeligt samarbejde om en bog, hvor Aibileen og hendes veninde Minny fortæller om deres mange års erfaringer fra et liv som sort hushjælp hos hvide familier. Der er en mulighed for, at bogen kan blive trykt - men kun hvis de kan overtale andre sorte tjenestepiger til at bryde tavsheden og fortælle sandheden.
'Niceville' er en varm og gribende fortælling. Karaktererne fremstår som virkelige personer af kød og blod, og man er oprigtigt interesseret i, hvordan det går dem.
Romanen foregår i den tid, hvor Martin Luther King holder sin berømte ”I have a dream”-tale, og hvor Ku Klux Klan spreder skræk og rædsel. Bogens fokus er dog lagt på den kvindeverden, der eksisterer mellem de sorte tjenestepiger og deres hvide fruer - på godt og (især) ondt. Det er en rigtig god fortælling, der nok taler mest til kvinder.
Stærkt medrivende, vedkommende og underholdende fortælling fra Mississippi i begyndelsen af 1960’erne, hvor tre kvinder beslutter at gøre en forskel.
”Jeg ved jo godt, hvad der vil ske, hvis de hvide fruer opdager, at vi skriver om dem og fortæller, hvordan de i virkeligheden er (…) En kvinde vil ikke slå nogen med en kæp (…) Næ nej, hvide kvinder, de vil helst ikke gøre deres hænder beskidte. De har et lille sæt med blanke redskaber, som de bruger i stedet for, og de er skarpe som neglene på en heks, nydeligt og pænt lagt frem som på tandlægens bakke. Og de giver sig god tid med dem.”
Romanen foregår i Mississippi fra 1962-1964 i en tid, hvor forholdet mellem hvide og sorte er ekstremt anspændt. Aibileen arbejder som hushjælp og overhører en samtale mellem fruen i huset og hendes veninder. De taler om, at sorte tjenestefolk bør have deres eget toilet, så deres sygdomme og bakterier ikke smitter deres hvide arbejdsgivere.
Det er ikke kun Aibileen, der får det dårligt af den samtale. En af fruens veninder, Skeeter Phelan, opsøger Aibileen for at undskylde og stiller det enkle, men farlige spørgsmål: ”Tænker du nogensinde, at du ville ønske, du kunne… ændre det hele?”
Spørgsmålet sætter en lavine af begivenheder i gang. Aibileen og Skeeter begynder et hemmeligt samarbejde om en bog, hvor Aibileen og hendes veninde Minny fortæller om deres mange års erfaringer fra et liv som sort hushjælp hos hvide familier. Der er en mulighed for, at bogen kan blive trykt - men kun hvis de kan overtale andre sorte tjenestepiger til at bryde tavsheden og fortælle sandheden.
'Niceville' er en varm og gribende fortælling. Karaktererne fremstår som virkelige personer af kød og blod, og man er oprigtigt interesseret i, hvordan det går dem.
Romanen foregår i den tid, hvor Martin Luther King holder sin berømte ”I have a dream”-tale, og hvor Ku Klux Klan spreder skræk og rædsel. Bogens fokus er dog lagt på den kvindeverden, der eksisterer mellem de sorte tjenestepiger og deres hvide fruer - på godt og (især) ondt. Det er en rigtig god fortælling, der nok taler mest til kvinder.
Kommentarer