Emnet for denne fine Tænkepause er menneskets forhold til naturen – eller rettere: det dårlige samspil, hvor naturen taber, hvis vi ikke griber afgørende ind.
Det kan vi gøre på mikroplan ved for eksempel at lade vores haver være andet end græs og fliser – og det er faktisk en skræmmende stor del af naturens råderum, vi har tæmmet og gjort mere eller mindre goldt her.
Det er naturligvis også et samfundsproblem med alle de monokulturelle dyrkede marker og plantager, og det er på høje tid at sætte ind overalt, for aldrig er biodiversiteten faldet i samme takt som nu.
Ejrnæs er seniorforsker og tager udgangspunkt i en række egne erfaringer både som privat svampesamler og som professionel feltbiolog for at vise en række tankevækkende eksempler på både elendighed og artsrigdom på trods.
Det giver mange fine øjeblikke med sommerfuglen ensian-blåfugl og andre gode naturoplevelser samt et historisk blik på natursynet.
Bogen kan af nogle også opfattes som kontroversiel med påvisningen af ”naturkatastrofer” som 1999-orkanens positive indvirkning på naturgenopretningen og plæderen for genindførelsen af en række større pattedyr til den danske fauna.
Selv for en meget stor naturentusiast som undertegnede er der nye tanker, der er spiret under læsningen af denne fine lille bog.
Kommentarer