Anmeldelse
Når et monsterbarn savner sin bamse af Annette Herzog(2017)
Når et monsterbarn savner sin bamse af Annette Herzog, illustreret af Maja Bohn, udkommet 22. maj, 2017
Bemærk at slutningen vil blive afsløret i denne anmeldelse!
Vi har nok alle haft en, på det ene eller det andet tidspunkt i vores barndom. Den var der når vi var kede af det, når vi havde brug for at blødt kram om natten, når alt var uhyggeligt og monstrene kom lurende frem fra skabe og under sengen. Når den så blev væk, så gik verden nærmest i stå, det kunne være svært at trække vejret og man kunne ikke rigtig fortsætte livet uden denne helt specielle, bløde ven. Sådan havde jeg det i hvert fald, når jeg ikke kunne finde min ynglingsbamse, min lyserøde hjertebamse, der kunne spille en melodi når man trykkede den på poten. Hjertet ville blinke med et rødt og betryggende lys og jeg ville føle en stor glæde indeni.
Og sådan vil jeg introducere Annette Herzogs skønne billedbog: "Når et monsterbarn savner sin bamse". For den er ikke kun skrevet godt og smukt illustreret og giver grobund til gode dialogiske snakke med børnene, den minder mig om, hvor vigtig en blød ven er for et barn og hvor vigtigt det er at give børn et godt og kærligt socialt fundament.
For billedbogens monsterbarn, har nogle kærlige forældre, der gør alt hvad de kan for at gøre monsterbarnet trygt. Det får lys tændt om natten, der bliver puslet om det inden sengetid og da monsterbarnet ikke kan finde sin allerkæreste monsterbamse, kommer ikke kun forældrene men en masse venner til monsterbarnets undsætning.
"Monsterbamsen! Der er den jo!
Hvordan mon den er kommet herop?
Nå, lad dem bare lede lidt endnu, så
behøver monsterbarn ikke være alene."
Monsterbarnet finder naturligvis sin monsterbamse, og endnu mere vigtigt så finder monsterbarnet ud af at det langt fra er alene og ikke behøver at føle sig ensom længere. For ud over den dejlige bløde monsterbamse, så har monsterbarnet nogle kærlige forældre og gode venner, som altid vil komme det til undsætning.
Billedbogen er godt skrevet, ikke for megen tekst og med nogle søde og smukke illustrationer. Den sætter fokus på børns ensomhed, der er meget oplagt i en tid hvor desværre rigtig mange børn føler sig ensomme og oversete af de voksne og hvor en blød bamse, kan blive en trofast følgesven.
Jeg kan varmt anbefale bogen, både til læsning i hjemmet og til bl.a. dialogisk læsning i børnehaver. Hvor man bl.a. kan have en bamse-dag og snakke med børnene om deres ynglings bamse, om de nogensinde har mistet den.
Så sæt tempoet ned, sluk for mobilen og gå på rejse med dit barn og jeres ynglingsbamser

Kommentarer