Skribent
28 apr.03
Anmeldelse
Næsten et århundrede af Brita Hartz
Lån bogen på
Brita Hartz blev født i 1912 i Helsingør og var tredje barn i en søskendeflok på fem. Hendes far, Carl Thalbitzer, startede Finanstidende i 1915, og han var moderens anden ægtemand. Hun var blevet enke ung og fik to børn med sin første mand og tre med den anden.
Forældrenes ægteskab var ikke altid lige harmonisk, men søskendeflokken, barnepigen og kammeraterne fyldte mest for den lille Brita, og hun voksede op i trygge kår - også i økonomisk henseende.
Efter endt skolegang tog hun en uddannelse, der var typisk for datidens døtre af det pæne borgerskab, et år på Mariaforbundets husholdningsskole. Senere lærte hun modetegning, og herefter fulgte udlandsophold. Først en tid i London, hvor Brita Hartz gik på sprog- og tegneskole. Herefter gik turen til Paris.
Man mærker tydeligt, at det var en dejlig tid for den unge pige. Hun nød udlandsopholdene sammen med sine veninder og ikke mindst skiftende, opvartende kavalerer. De økonomiske vilkår blev dårligere for hendes familie, men så tog hun resolut et job som selskabsdame hos en fransk familie for selv at tjene penge til sit ophold.
Kort efter hjemkomsten til Danmark fulgte forlovelse og giftermål.
Bogens titel "Næsten et århundrede" er ikke helt dækkende. Det er århundredets første trediedel, der fylder det meste. Bogen er løst – for løst – komponeret, og der er alt for mange navne i den. Tiden var dramatisk med to verdenskrige og børskrakket i 1929. Det omtales, men det er det nære liv, der optager forfatteren. Tragedier i familen beskrives, men der dvæles ikke ved dem. Brita Hartz tæller især de lyse timer.
Man skal læse bogen for dens levende beskrivelse af en barndom i begyndelsen af det forrige århundrede og for dens charmerende beskrivelse af den lyse ungdomstid. Man kan læse let henover de sider, hvor man ikke kan få ansigter på de alt for mange personer, der remses op.
Delvist oversat af Niels Peter Hansen. Thaning & Appel, 2002. 239 sider. Kr. 249,-
Lån bogen på
Brita Hartz blev født i 1912 i Helsingør og var tredje barn i en søskendeflok på fem. Hendes far, Carl Thalbitzer, startede Finanstidende i 1915, og han var moderens anden ægtemand. Hun var blevet enke ung og fik to børn med sin første mand og tre med den anden.
Forældrenes ægteskab var ikke altid lige harmonisk, men søskendeflokken, barnepigen og kammeraterne fyldte mest for den lille Brita, og hun voksede op i trygge kår - også i økonomisk henseende.
Efter endt skolegang tog hun en uddannelse, der var typisk for datidens døtre af det pæne borgerskab, et år på Mariaforbundets husholdningsskole. Senere lærte hun modetegning, og herefter fulgte udlandsophold. Først en tid i London, hvor Brita Hartz gik på sprog- og tegneskole. Herefter gik turen til Paris.
Man mærker tydeligt, at det var en dejlig tid for den unge pige. Hun nød udlandsopholdene sammen med sine veninder og ikke mindst skiftende, opvartende kavalerer. De økonomiske vilkår blev dårligere for hendes familie, men så tog hun resolut et job som selskabsdame hos en fransk familie for selv at tjene penge til sit ophold.
Kort efter hjemkomsten til Danmark fulgte forlovelse og giftermål.
Bogens titel "Næsten et århundrede" er ikke helt dækkende. Det er århundredets første trediedel, der fylder det meste. Bogen er løst – for løst – komponeret, og der er alt for mange navne i den. Tiden var dramatisk med to verdenskrige og børskrakket i 1929. Det omtales, men det er det nære liv, der optager forfatteren. Tragedier i familen beskrives, men der dvæles ikke ved dem. Brita Hartz tæller især de lyse timer.
Man skal læse bogen for dens levende beskrivelse af en barndom i begyndelsen af det forrige århundrede og for dens charmerende beskrivelse af den lyse ungdomstid. Man kan læse let henover de sider, hvor man ikke kan få ansigter på de alt for mange personer, der remses op.
Delvist oversat af Niels Peter Hansen. Thaning & Appel, 2002. 239 sider. Kr. 249,-
Kommentarer