Anmeldelse
Mytteri af John Boyne
Kryds ækvator med skibsdrengen John Jacob Turnstile, der ved skæbnes lune havner midt i mytteriet på HMS Bounty. En gammel historie i ny klædelig forklædning
Inde i min 37-årige kvindelige bibliotekarkrop bor en rødkindet lille dreng, der af uforklarlige årsager elsker røverhistorier fra de syv verdenshave. Alt der lugter af skatteø og tovværk, kaster jeg mig gladeligt over. Derfor synes jeg som udgangspunkt, at det var en god ide, at John Boyne have skrevet en roman om det legendariske mytteri på HMS Bounty. Nu har jeg læst bogen, og jeg synes stadig det er en god ide.
I Boynes roman fortælles historien om Bounty af drengen John Jacob Turnstile. John Jacob er lommetyv og bliver en uheldig dag nuppet, fordi han har snuppet et guldur. Han idømmes tugthus i 12 måneder. Ad omveje tilbydes han dog at slippe for straf, hvis han i stedet sejler med Bounty som skibsdreng. Det er et tilbud han ikke kan sige nej til, for 12 måneders tugthus er ingen spøg for en dreng. Men det viser sig snart, at det heller ikke er nogen spøg at være nærmest kasteløs skibsdreng.
Det er den hårde skole John Jacob er kommet i, men han er lærenem og ikke uden erfaringer i hårde skoler. Sideløbende med fortællingen om livet på Bounty, tænker han tilbage på sit forældreløse liv i Portsmouth, hvor han i hænderne på den falske, nådesløse og grådige Hr. Lewis har oplevet et og andet.
Jeg synes den første del af romanen er lidt lang i spyttet. Der slås fint en stemning an, spøgefuld og det hele. Men det vittige, floromvundne sprog, var lige ved at tage pusten fra mig. Men kun lige ved. For der males også fine portrætter af de forskellige søfolk, og de spændinger og konflikter der er og opbygges imellem dem. Og den er altså også sjov og underholdende.
Siden indfinder alvoren sig. Jeg afslører vist ikke for meget ved at fortælle, at Kaptajn Bligh, 17 mænd og John Jacob havner i en barkasse midt i Stillehavet. Uden beskyttelse for solen og nærmest uden mad om bord. Behøver jeg nævne at der ikke mangler dramatik…?
Er du også til saltvand og ship-ohøj, så kast dig gerne ned i den nærmeste hængekøje med Bounty.
God rejse!
Kryds ækvator med skibsdrengen John Jacob Turnstile, der ved skæbnes lune havner midt i mytteriet på HMS Bounty. En gammel historie i ny klædelig forklædning
Inde i min 37-årige kvindelige bibliotekarkrop bor en rødkindet lille dreng, der af uforklarlige årsager elsker røverhistorier fra de syv verdenshave. Alt der lugter af skatteø og tovværk, kaster jeg mig gladeligt over. Derfor synes jeg som udgangspunkt, at det var en god ide, at John Boyne have skrevet en roman om det legendariske mytteri på HMS Bounty. Nu har jeg læst bogen, og jeg synes stadig det er en god ide.
I Boynes roman fortælles historien om Bounty af drengen John Jacob Turnstile. John Jacob er lommetyv og bliver en uheldig dag nuppet, fordi han har snuppet et guldur. Han idømmes tugthus i 12 måneder. Ad omveje tilbydes han dog at slippe for straf, hvis han i stedet sejler med Bounty som skibsdreng. Det er et tilbud han ikke kan sige nej til, for 12 måneders tugthus er ingen spøg for en dreng. Men det viser sig snart, at det heller ikke er nogen spøg at være nærmest kasteløs skibsdreng.
Det er den hårde skole John Jacob er kommet i, men han er lærenem og ikke uden erfaringer i hårde skoler. Sideløbende med fortællingen om livet på Bounty, tænker han tilbage på sit forældreløse liv i Portsmouth, hvor han i hænderne på den falske, nådesløse og grådige Hr. Lewis har oplevet et og andet.
Jeg synes den første del af romanen er lidt lang i spyttet. Der slås fint en stemning an, spøgefuld og det hele. Men det vittige, floromvundne sprog, var lige ved at tage pusten fra mig. Men kun lige ved. For der males også fine portrætter af de forskellige søfolk, og de spændinger og konflikter der er og opbygges imellem dem. Og den er altså også sjov og underholdende.
Siden indfinder alvoren sig. Jeg afslører vist ikke for meget ved at fortælle, at Kaptajn Bligh, 17 mænd og John Jacob havner i en barkasse midt i Stillehavet. Uden beskyttelse for solen og nærmest uden mad om bord. Behøver jeg nævne at der ikke mangler dramatik…?
Er du også til saltvand og ship-ohøj, så kast dig gerne ned i den nærmeste hængekøje med Bounty.
God rejse!
Kommentarer