Michael Enggaard indfanger både vrangsiden af det moderne København og halvfemsernes kriminelle Vesterbro med sit præcise sprog. Frisørens hævn er socialrealisme til tiden.
Myrnas billige frisørsalon, der lige med nød og næppe løber rundt, ligger på Damhustorvet i Rødovre. Hun er så heldig, at hun og teenagedatteren Asta har fået fingre i lejligheden lige ovenover, og kundekredsen indbefatter de lokale, lidt sørgelige skæbner. Dagene triller sig af sted, lige indtil den dag hun drages mod det Vesterbro, som spøger fra fortiden.
Asta får sin mor til at deltage i en skolepodcast om netop den fortid, og vi får som læsere langsomt rullet en historie ud om Myrnas tid som det, man dengang kunne tillade sig at kalde narkoluder.
Næste skridt for Myrna er at opsøge sine gamle veninder og kolleger, og snart går den vilde hævnjagt ind på den nu alder- og sygdomssvækkede Roar, som man forstår har gjort noget helt utilgiveligt. Hvad skal ikke afsløres, for det er en af romanens fine plotmotorer.
Michael Enggaard fanger både vrangsiden af det moderne København og halvfemsernes rockerprægede Vesterbro med sit præcise sprog uden floromvundne dikkedarer.
'Myrna' fremstår således som en hårdkogt, socialrealistisk spændingsroman, der med sine troværdige miljøbeskrivelser og solidaritet med underklassen også virkelig er en roman til tiden. Jeg håber, at boghandlere og biblioteker lykkes med at sprede ordet om denne romans mange kvaliteter.
Kommentarer