Anmeldelse
Muligheden af en ø af Michel Houellebecq
Ny amoralsk sci-fi roman fra Michel Houellebecq.
Langt ude, nede på jorden et sted. Det ser sort ud. Fremtiden byder på sex og selvhad, ofte kombineret, hvilket må siges at være en af Houellebecqs specialer.
Hovedpersonen er Daniel1, en afdanket stand-up komiker, med perversiteter og tabuer som speciale, der finder lykken i en sekt, der har til opgave at lave kloninger af sig selv og på den måde frembringe "nymennesket".
Bogen er bygget op, sådan at kapitlerne er sider fra Daniel1s dagbog, hvor man følger hans liv med de op og nedture, der måtte være (mest nedture). I det efterfølgende kapitel kommenteres dagbogen af en fremtidskloning af Daniel1; Daniel24 og Daniel25. Tallet refererer til, hvilket nummer kloning det er.
Det er altid nogle ret sørgelige skæbner der er hovedpersoner i Houllebecqs romaner. Der er både perverteret sex og generel afstumpethed, her krydret med pædofile tendenser. Kritikere af Houllebecq mener, at den eneste målgruppe for hans romaner er folk med samme tendenser, så med Houellebecqs ret store læserskare taget i betragtning er verden et sygt, sygt sted.
Formen med at nutidens Daniel1s dagbog kommenteres af fremtidens kloner, Daniel24 og Daniel25, er ret forvirrende i starten. Men efterhånden som man kommer i gang med bogen, bliver det lettere, og det er nogle ret sjove, men måske lidt besynderlige konklusioner, klonerne kommer frem til.
Det er en meget anderledes bog. Den er ret svær at læse, selvom sproget ligger dejligt i munden. Men emnerne er ikke nogle man lige umiddelbart konsumerer ufordøjet. Det er helt klart en roman, som vil vinde ved genlæsning. Desuden hjælper det, hvis man har kendskab til fransk kultur og åndsliv, for der bliver namedroppet en del navne, som for mig er ukendte.
"Ingen mand er en ø" som John Donne sagde, men Houellebecq kommer forbandet tæt på.
Oversat af Lars Bonnevie. Borgen, 2006. 360 sider.
Ny amoralsk sci-fi roman fra Michel Houellebecq.
Langt ude, nede på jorden et sted. Det ser sort ud. Fremtiden byder på sex og selvhad, ofte kombineret, hvilket må siges at være en af Houellebecqs specialer.
Hovedpersonen er Daniel1, en afdanket stand-up komiker, med perversiteter og tabuer som speciale, der finder lykken i en sekt, der har til opgave at lave kloninger af sig selv og på den måde frembringe "nymennesket".
Bogen er bygget op, sådan at kapitlerne er sider fra Daniel1s dagbog, hvor man følger hans liv med de op og nedture, der måtte være (mest nedture). I det efterfølgende kapitel kommenteres dagbogen af en fremtidskloning af Daniel1; Daniel24 og Daniel25. Tallet refererer til, hvilket nummer kloning det er.
Det er altid nogle ret sørgelige skæbner der er hovedpersoner i Houllebecqs romaner. Der er både perverteret sex og generel afstumpethed, her krydret med pædofile tendenser. Kritikere af Houllebecq mener, at den eneste målgruppe for hans romaner er folk med samme tendenser, så med Houellebecqs ret store læserskare taget i betragtning er verden et sygt, sygt sted.
Formen med at nutidens Daniel1s dagbog kommenteres af fremtidens kloner, Daniel24 og Daniel25, er ret forvirrende i starten. Men efterhånden som man kommer i gang med bogen, bliver det lettere, og det er nogle ret sjove, men måske lidt besynderlige konklusioner, klonerne kommer frem til.
Det er en meget anderledes bog. Den er ret svær at læse, selvom sproget ligger dejligt i munden. Men emnerne er ikke nogle man lige umiddelbart konsumerer ufordøjet. Det er helt klart en roman, som vil vinde ved genlæsning. Desuden hjælper det, hvis man har kendskab til fransk kultur og åndsliv, for der bliver namedroppet en del navne, som for mig er ukendte.
"Ingen mand er en ø" som John Donne sagde, men Houellebecq kommer forbandet tæt på.
Oversat af Lars Bonnevie. Borgen, 2006. 360 sider.
Kommentarer