Fængende og charmerende beretning om en usædvanlig mand og hans kamp for at høre til.
Det er ikke nemt når man er 100 % indstillet på at assimilere sig fuldstændigt og omgivelserne så modarbejder én gang på gang.
Man følger jøden Jakob Rosenblums kamp for at blive fuldbåren englænder, vittigt og til tider hjerteskærende beskrevet. Jakob (bliver hurtigt ændret til det mere engelske Jack) flygter kort før Anden Verdenskrig til England med sin hustru Sadie og deres et-årige datter Elisabeth. Her får han ved ankomsten udleveret en pamflet, en huskeliste, der fortæller hvordan man bliver en rigtig englænder. Jack går ind i det med liv og sjæl, mens Sadie er mere forbeholden og bliver ved med at længes hjem til familien i Berlin.
En stor del af bogen omhandler Jack Rosenblums genvordigheder med at få anlagt en golfbane i det smukke Dorset. For hvad er dog mere engelsk end golf i det grønne? Og når man ikke kan blive optaget i en klub, må man jo selv starte én! Samtidig eskalerer hustruens stædige fastholdelse i de gammelkendte jødiske dyder, og hun laver sin egen modsatte huskeliste. Hun går desuden i selvsving med moderens gamle opskriftbog, og vi bliver præsenteret for skønne tyske opskrifter, så man bliver helt inspireret til at gå i køkkenet. Ganske fornøjeligt!
Det er en dejligt tilgængelig roman skrevet i et ordrigt og flydende sprog, og jeg vil faktisk anbefale den til alle, mænd som kvinder, unge som gamle! Bogens emne er i bund og grund alvorlige sager: Den svære situation man som immigrant/indvandrer befinder sig i, langt fra familie og venner. Trods Jacks stædige kamp for at gå i et med omgivelserne, kan han ikke løbe fra sin baggrund. Og selvom Sadie holder fast i sin jødiske identitet, bliver det sværere og sværere, og isolationen er uundgåelig. Trods morsomme passager beskrives dette særdeles indfølende og seriøst af bogens forfatter, der er inspireret af sin egen familiebaggrund. Derfor kan man undres over forsidens blomstrende akvarel i pastelfarver, der primært vil tiltale kvinder og som mænd vil gå lige forbi. Men I kan altså godt være med her, mænd!
Kommentarer