Anmeldelse
Mørkeræd af Andreas Roman
Er du mørkeræd? Ellers kan du nok hurtigt blive det – nye fobier kan begynde her!
Da jeg var barn var jeg meget mørkeræd (det er jeg stadigvæk lidt, men det er en hemmelighed.) Så da jeg så, at der skulle komme en roman, en skrækroman, om det "… moderne menneskes angst for det primale: Mørke, overgreb, indespæring…" osv., tænkte jeg straks, at det måtte være noget for mig. Er der noget skønnere end at kunne genkende sig selv i det man læser?
Jeg skal lige love for, at jeg kunne genkende og genkalde mig, hvordan det var at være lille og bange i mørket, når skyggerne vokser og forvandler sig. Heldigvis var, og er, mine problemer ikke helt så massive som dem David, hovedpersonen, oplever i denne bog.
David er 32 år. Siden han som dreng var ude for en – skal vi underdrive og sige – uheldig hændelse, har han været voldsomt mørkeræd. Han gør hvad han kan for aldrig at være alene, i hvert fald ikke om natten. Han forlader helst ikke sin arbejdsplads. Når han alligevel bliver nødt til det, går han på bar den ganske nat eller køber sig til kvindeligt selskab. Alt sammen for ikke at være alene.
Men, det kan ikke blive ved at gå. David er ved at falde fra hinanden, og livskvalitet kan han kigge langt efter. Han lokkes til psykolog, og denne lokker ham til at tage ALENE ud i en hytte i de svenske skove. For ligesom at konfrontere og få styr på sin angst. I erkendelse af at han ikke kan leve videre som hidtil, pakker David bilen med sprut og konserves og drager af sted.
Isolationen i skoven har dog ikke den ønskede effekt. Alle omkring David har hele tiden ment , at det kun var inde i hans hoved at der var noget galt. Men er det mon sandt? Er det kun David og hans syge fantasi der er i skoven - eller er der andre...?
Hvis du trænger til lidt læsning, der får blodet til at rulle raskere rundt i kroppen - og du ikke lige står og skal afsted på hyttetur i en mørk skov, så er ’Mørkeræd’ bestemt en anbefaling værd.
Oversat fra svensk af Ole Egeberg efter 'Mörkerädd'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 200 sider.
Er du mørkeræd? Ellers kan du nok hurtigt blive det – nye fobier kan begynde her!
Da jeg var barn var jeg meget mørkeræd (det er jeg stadigvæk lidt, men det er en hemmelighed.) Så da jeg så, at der skulle komme en roman, en skrækroman, om det "… moderne menneskes angst for det primale: Mørke, overgreb, indespæring…" osv., tænkte jeg straks, at det måtte være noget for mig. Er der noget skønnere end at kunne genkende sig selv i det man læser?
Jeg skal lige love for, at jeg kunne genkende og genkalde mig, hvordan det var at være lille og bange i mørket, når skyggerne vokser og forvandler sig. Heldigvis var, og er, mine problemer ikke helt så massive som dem David, hovedpersonen, oplever i denne bog.
David er 32 år. Siden han som dreng var ude for en – skal vi underdrive og sige – uheldig hændelse, har han været voldsomt mørkeræd. Han gør hvad han kan for aldrig at være alene, i hvert fald ikke om natten. Han forlader helst ikke sin arbejdsplads. Når han alligevel bliver nødt til det, går han på bar den ganske nat eller køber sig til kvindeligt selskab. Alt sammen for ikke at være alene.
Men, det kan ikke blive ved at gå. David er ved at falde fra hinanden, og livskvalitet kan han kigge langt efter. Han lokkes til psykolog, og denne lokker ham til at tage ALENE ud i en hytte i de svenske skove. For ligesom at konfrontere og få styr på sin angst. I erkendelse af at han ikke kan leve videre som hidtil, pakker David bilen med sprut og konserves og drager af sted.
Isolationen i skoven har dog ikke den ønskede effekt. Alle omkring David har hele tiden ment , at det kun var inde i hans hoved at der var noget galt. Men er det mon sandt? Er det kun David og hans syge fantasi der er i skoven - eller er der andre...?
Hvis du trænger til lidt læsning, der får blodet til at rulle raskere rundt i kroppen - og du ikke lige står og skal afsted på hyttetur i en mørk skov, så er ’Mørkeræd’ bestemt en anbefaling værd.
Oversat fra svensk af Ole Egeberg efter 'Mörkerädd'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 200 sider.
Kommentarer