Herlig og lun billedbog om et søskendepar, hvis morfar flytter hjem til dem i Sverige fra sit hjemland Gambia.
'Morfar flytter ind' er en skæg og moderne skandinavisk familiefortælling med sjove og stemningsfulde tegninger, der kan åbne for en snak med børn om kultur- og generationsforskelle.
Børnene Haddy og Emil bor i en lejlighed i Sverige med deres mor, der er født i Gambia, og deres ærkesvenske far. Deres morfar ankommer fra Gambia for at bo hos dem, og det åbner op for et væld af sjove observationer om kulturforskelle, mens morfaren vænner sig til sit nye liv i det kolde nord. Samtidig vises med underfundig humor også forskellene, kærligheden og omsorgen mellem generationerne.
Pigen Haddy har gode minder fra et besøg hos bedsteforældrene i Gambia, da hun var yngre, og hun er opsat på at bygge broer, så morfaren skal føle sig hjemme i sit nye land. Sammen med sin lillebror Emil går hun i gang med at lære morfaren at tale deres sprog, og han er heldigvis en villig elev, der er nysgerrig på alt og alle omkring sig. Han vil rigtig gerne lære andre mennesker at kende og er for eksempel meget ihærdig og vedholdende i sit forsøg på at komme i kontakt med familiens nabo Torben, der er noget forbeholden overfor sin nye afrikanske nabo. Han bliver dog overvundet til sidst af den gavmilde og tillidsfulde morfar, og handlingen viser med megen humor tydeligt sammenstødet mellem den gambiske kultur og den mere tillukkede skandinaviske tankegang. Bogen ender med, at hele familien sover sammen tæt ved siden af hinanden, præcis som Haddy husker det fra sin tur til Gambia.
Denne nye bog er et hyggeligt og lærerigt bekendtskab, der kan give barnet indsigt i, hvordan det er at rejse til et helt nyt land og skulle bo et sted, der er meget anderledes, end hvor man kommer fra. Som læser kan man ikke undgå at holde af den skønne morfar, der prøver at begå sig på udebane, og jeg husker, hvordan jeg selv engang insisterede på at lære min sønderjyske mormor at tale dansk, da hun flyttede til Århus. Denne bog er fulgt med tiden; verden er blevet større, og nu er det jo helt almindeligt at se familiemedlemmer med forskellige hudfarver - men kærligheden og familierelationerne har ikke forandret sig. Temamæssigt minder bogen om Lisa Aisatos Mine to oldemødre, en anden bog om at være familie på tværs af afstand og kulturforskelle, der ligesom denne virkelig kan anbefales.
Kommentarer