Anmeldelse
Moon Knight - vanvid i familien
Mystik, spænding og action krydret med vanviddets psykologi. En af Marvels mindre kendte superhelte giver os hele pakken.
Superhelten Moon Knight har altid beskyttet menneskeheden fra skyggerne. Men pludselig står han over for den guddommelig fjende Sun King, der trækker kampen ud i lyset – og ind på Moon Knights egen hjemmebane. For i ly af angrebene fra den nye fjende bærer en af Moon Knights personligheder, Jake Lockley, på en mørk hemmelighed, der ikke bare truer helten på livet, men alle dem han holder af.
Moon Knight er måske ikke den mest kendte af Marvels superhelte. Men han er helt sikkert en af de mest interessante. Den komplekse figur, bestående af adskillige personligheder, er i kategori med antihelte som Wolverine og Deadpool, der ikke er gennemført gode, men tværtimod kæmper med indre dæmoner, der trækker dem i en mørkere retning. Moon Knight lider af dissociativ identitetsforstyrrelse, hvor den samme krop deles imellem den primære personlighed Marc Spector, den sky Steven Grant, den nådesløse Jake Lockley og så den egyptiske gud Khonshu, som har taget ophold i Spector og givet ham de overnaturlige kræfter. Normalt bidrager de forskellige personligheder med forskellige evner til Moon Knight, men i ’Vanvid i familien’ bliver de også hinandens modstandere, da det viser sig, at personligheden Lockley bærer på en mørk hemmelighed, som han har skjult for de andre. Snart er Moon Knight ikke bare i kamp mod skurkene, men også sig selv, og kun ved at forene sit splittede ’jeg’, vil han være i stand til at overvinde den mægtige Sun King og ærkefjenden Bushman.
Stilen i tegneserien falder i tråd med mange af de nyere Marvel-udgivelser. Den er farverig, energisk og meget direkte, men jeg savner måske noget originalitet i udtrykket. Til gengæld er historien fængende, og klimakset i fortællingen fungerer. Så man lægger tegneserien fra sig med en fed fornemmelse i kroppen. Den spiller da også på flere tangenter. Mystik, spænding og action er hovedingredienserne, men den formår samtidig at trække det menneskelige frem i Moon Knight, hvilket giver hele fortællingen en psykologisk kant, der gør hovedkarakteren fascinerende og relaterbar. Og det er trods alt der, Marvel fungerer bedst. Når man kan mærke menneskets bag masken.
Mystik, spænding og action krydret med vanviddets psykologi. En af Marvels mindre kendte superhelte giver os hele pakken.
Superhelten Moon Knight har altid beskyttet menneskeheden fra skyggerne. Men pludselig står han over for den guddommelig fjende Sun King, der trækker kampen ud i lyset – og ind på Moon Knights egen hjemmebane. For i ly af angrebene fra den nye fjende bærer en af Moon Knights personligheder, Jake Lockley, på en mørk hemmelighed, der ikke bare truer helten på livet, men alle dem han holder af.
Moon Knight er måske ikke den mest kendte af Marvels superhelte. Men han er helt sikkert en af de mest interessante. Den komplekse figur, bestående af adskillige personligheder, er i kategori med antihelte som Wolverine og Deadpool, der ikke er gennemført gode, men tværtimod kæmper med indre dæmoner, der trækker dem i en mørkere retning. Moon Knight lider af dissociativ identitetsforstyrrelse, hvor den samme krop deles imellem den primære personlighed Marc Spector, den sky Steven Grant, den nådesløse Jake Lockley og så den egyptiske gud Khonshu, som har taget ophold i Spector og givet ham de overnaturlige kræfter. Normalt bidrager de forskellige personligheder med forskellige evner til Moon Knight, men i ’Vanvid i familien’ bliver de også hinandens modstandere, da det viser sig, at personligheden Lockley bærer på en mørk hemmelighed, som han har skjult for de andre. Snart er Moon Knight ikke bare i kamp mod skurkene, men også sig selv, og kun ved at forene sit splittede ’jeg’, vil han være i stand til at overvinde den mægtige Sun King og ærkefjenden Bushman.
Stilen i tegneserien falder i tråd med mange af de nyere Marvel-udgivelser. Den er farverig, energisk og meget direkte, men jeg savner måske noget originalitet i udtrykket. Til gengæld er historien fængende, og klimakset i fortællingen fungerer. Så man lægger tegneserien fra sig med en fed fornemmelse i kroppen. Den spiller da også på flere tangenter. Mystik, spænding og action er hovedingredienserne, men den formår samtidig at trække det menneskelige frem i Moon Knight, hvilket giver hele fortællingen en psykologisk kant, der gør hovedkarakteren fascinerende og relaterbar. Og det er trods alt der, Marvel fungerer bedst. Når man kan mærke menneskets bag masken.
Kommentarer