Underholdende, veloplagt og seriøs samtalebog bringer læseren tæt ind på livet af de politikere, der har tegnet perioden fra 1987 til i dag.
Mogensen og Kristiansen er kendt fra det populære program 'Tirsdagsanalysen' på TV2News. De er gode sparringspartnere, og deres sympatier for henholdsvis rød og blå blok sikrer, at bogen får lidt kant, selv om de et stykke hen ad vejen er enige. De har begge været tæt på magtens mænd og har et indgående kendskab til det politiske magtspil bag Christiansborgs mure.
Bogen er ikke en traditionel politisk håndbog, men personlige og vederhæftige vurderinger af det politiske spil, statsministrene, vigtige oppositionspolitikere og politiske mærkesager i perioden med indskudte faktabokse og statistiske oplysninger. Det er en anderledes, forfriskende og bramfri bog om dansk politik, der kan læses af alle interesserede.
Mogensen og Kristiansen lægger ud med at fortælle om deres baggrund, og heraf fremgår det, at fundamentet for deres analyser er solidt. De har begge været rådgiver for en statsminister, og de ved en masse om, hvad der er foregået på Borgen.
Periodens statsministre kommer under luppen. Deres stærke sider betones, men der lægges ikke fingre imellem, når deres svage sider afsløres, ikke mindst hos Helle Thorning-Schmidt, der får dumpekarakter. Det er lettest at bedømme statsministre, når de er kommet lidt på afstand, men Mogensen og Kristiansen er nu ganske overbevisende i deres vurdering af den siddende statsminister. De mest betydningsfulde oppositionsledere får også et ord med på vejen. Man skal ikke glemme embedsværket, som bogen også giver et indblik i. Her er det interessant at erfare, hvor forskelligt periodens statsministre har håndteret deres embedsmænd.
Bogen afsluttes med en snak om, hvad der skal til for at blive en god politiker med masser af eksempler. Mogensen og Kristiansen vover også det ene øje og kommer med en række spådomme om fremtiden i dansk politik for flere af bogens nøglepolitikere. Her er de for Morten Østergaards vedkommende blevet overhalet af udviklingen og afsløringen af Østergaards vandrende hænder.
Kommentarer