Anmeldelse
Mørke af Torben Pedersen
Dansk science fiction-roman om menneskehedens fremtid og kontakt med ikke-jordiske livsformer. Den omfangsrige og komplekse fortælling er ikke let at gå til, men absolut læseværdig og tankevækkende.
Torben Pedersen debuterede med denne roman allerede i 2018 mere eller mindre hemmeligt, bl.a. kunne bogen ikke fås på dansk, men kun i en A4-udgave via Amazon.
Nu er 2. udgave så kommet på ’Books on Demand’ og i klassisk bogform – og heldigvis for det da.
Fortællingen er nemlig yderst fascinerende, tankevækkende og spændende.
Bogen kan bedst beskrives som eksistentiel science fiction, men ligner ikke ret meget af det, der ellers er udgivet på markedet. Det nærmeste, man kommer, finder man især blandt kultforfatterens Erwin Neutzsky-Wulffs romaner, men egentlig også hos forfattere som William Gibson og Bruce Sterling.
Torben Pedersen har dog skabt sit helt eget og yderst originale univers, og den velskrevne historie fortjener stor udbredelse.
Handlingen i bogen er svær at genfortælle, fordi historien er udformet i 7 forskellige bøger, der tilsyneladende uden sammenhæng springer i tid og rum.
Det starter med en heksebrænding i 1500-tallet og springer så frem til nutiden med en gadeprædikant, som hver dag har et nyt skilt med kun et ord, og derefter videre til en mand, som angiveligt hører stemmer.
Bogen springer så endnu længere frem i tiden, hvor et firma har opfundet en metode til at udnytte solens energi så effektivt, at problemerne med jordens energiforbrug bliver løst.
Endeligt følges hovedhistorien, der foregår endnu længere ude i fremtiden. Energiforsyningen er løst, men derudover har man bl.a. opfundet ”Biocomputeren”, der bliver indsat i hjernen hos alle 15-årige, så de er online hele tiden.
Hovedpersonen, pigen Kim, som lever i denne tilsyneladende optimale verden, er intelligent, en enspænder og en dygtig hacker, og så har hun hele sit liv haft en usynlig ven, Hvisker.
Alle disse tilsyneladende uafhængige handlingstråde smelter til sidst sammen i et forklarende- og opklarende hele.
Det er en stor roman på næsten 700 sider, og indimellem er det temmelig svært at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Men den tålmodige får sin belønning, og Torben Pedersens helt store bedrift er, at han på smukkeste vis formår at få det hele til at give mening til sidst.
Bogen, der egentlig er både dyster og temmelig negativ på menneskehedens vegne, er en af den slags bøger, man har svært ved at slippe, fordi man både lige skal se, hvordan det hele hænger sammen undervejs, og efterfølgende, fordi historien tvinger én til refleksion og eftertanke.
Dansk science fiction-roman om menneskehedens fremtid og kontakt med ikke-jordiske livsformer. Den omfangsrige og komplekse fortælling er ikke let at gå til, men absolut læseværdig og tankevækkende.
Torben Pedersen debuterede med denne roman allerede i 2018 mere eller mindre hemmeligt, bl.a. kunne bogen ikke fås på dansk, men kun i en A4-udgave via Amazon.
Nu er 2. udgave så kommet på ’Books on Demand’ og i klassisk bogform – og heldigvis for det da.
Fortællingen er nemlig yderst fascinerende, tankevækkende og spændende.
Bogen kan bedst beskrives som eksistentiel science fiction, men ligner ikke ret meget af det, der ellers er udgivet på markedet. Det nærmeste, man kommer, finder man især blandt kultforfatterens Erwin Neutzsky-Wulffs romaner, men egentlig også hos forfattere som William Gibson og Bruce Sterling.
Torben Pedersen har dog skabt sit helt eget og yderst originale univers, og den velskrevne historie fortjener stor udbredelse.
Handlingen i bogen er svær at genfortælle, fordi historien er udformet i 7 forskellige bøger, der tilsyneladende uden sammenhæng springer i tid og rum.
Det starter med en heksebrænding i 1500-tallet og springer så frem til nutiden med en gadeprædikant, som hver dag har et nyt skilt med kun et ord, og derefter videre til en mand, som angiveligt hører stemmer.
Bogen springer så endnu længere frem i tiden, hvor et firma har opfundet en metode til at udnytte solens energi så effektivt, at problemerne med jordens energiforbrug bliver løst.
Endeligt følges hovedhistorien, der foregår endnu længere ude i fremtiden. Energiforsyningen er løst, men derudover har man bl.a. opfundet ”Biocomputeren”, der bliver indsat i hjernen hos alle 15-årige, så de er online hele tiden.
Hovedpersonen, pigen Kim, som lever i denne tilsyneladende optimale verden, er intelligent, en enspænder og en dygtig hacker, og så har hun hele sit liv haft en usynlig ven, Hvisker.
Alle disse tilsyneladende uafhængige handlingstråde smelter til sidst sammen i et forklarende- og opklarende hele.
Det er en stor roman på næsten 700 sider, og indimellem er det temmelig svært at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Men den tålmodige får sin belønning, og Torben Pedersens helt store bedrift er, at han på smukkeste vis formår at få det hele til at give mening til sidst.
Bogen, der egentlig er både dyster og temmelig negativ på menneskehedens vegne, er en af den slags bøger, man har svært ved at slippe, fordi man både lige skal se, hvordan det hele hænger sammen undervejs, og efterfølgende, fordi historien tvinger én til refleksion og eftertanke.
Kommentarer