Anmeldelse
Mine første nordiske dyr
- Log ind for at skrive kommentarer
Smukt illustreret dyrebog om 21 pattedyr i den nordiske natur.
I denne faktabog kan du blive klogere på Skandinaviens vilde dyreliv. Læs om store dyr som brunbjørnen, elgen og ulven og de mindre dyr som ræven, grævlingen og egernet. Bogen udmærker sig med sine smukke illustrationer og er fin til højtlæsning fra 4 år og selvlæsning fra 9-10 år.
Ræven lægger sin afføring højt oppe på en sten for at afmærke sit territorium. Odderen er legesyg og elsker at tage en rutsjetur. Lossen kan spinde og miave som den sødeste tamkat. Kronhjorten er meget sky, mens brunbjørnen er et nysgerrigt dyr. Gennem korte tekstafsnit præsenteres hvert dyrs levested, adfærd, ydre kendetegn og foretrukne føde. De tegnede illustrationer viser dyrene i deres naturlige miljø omgivet af deres favoritføde og dyrenes aftryk er også flettet ind.
Var det et rådyr eller et dådyr, en odder eller bæver? Man kan nemt komme i tvivl ved dyr, som ligner hinanden. I bogen vises nogle af de dyr, der ofte forveksles med hinanden på siderne overfor hinanden. Rådyret har et hvidt spejl bagpå (hvid pels på enden), mens dådyrets hale er sort- og hvidstribet. Lækatten og bruden ligner også hinanden, hvor lækatten genkendes på sin sorte halespids, mens bruden er lidt mindre og uden sort hale.
En dejlig informativ bog og en fryd for øjet, som giver lyst til at komme ud og opleve vores fantastiske dyreliv. Læg også mærke til bogens smukke inderside og det halve æble, som har sneget sig med på siderne. Bogen indgår i svenske Emma Janssons natur- og dyreserie ”Opdag naturen”.

Kommentarer