Anmeldelse
Min mands hustru af Jane Corry
Psykologisk thriller med elementer af domestic noir om ægteskabelige hemmeligheder og løgne, der breder sig som ringe i vandet.
Advokaten Lily og kunstmaleren Ed er nygifte. Alt burde være perfekt, men det er det ikke. Deres ægteskab knirker allerede fra starten, da Lily bærer på en svær familiehemmelighed om sin stedbror, der begik selvmord i barndommen, og Ed viser sig at have en skjult dagsorden med at have hastet ægteskabet igennem.
Lilys første sag som forsvarsadvokat bliver at genoptage en sag for den mystiske og intelligente Joe Thomas, som sidder fængslet for mordet på sin kæreste, der døde fordrukken i et badekar med kogende vand. Lily føler sig voldsomt tiltrukket af Joe, som hun ikke kan regne ud om er uskyldig eller ej. Han ved en masse ting om hende privat og begynder at forsyne hende med informationer og spor i andre mordsager. Snart er hun viklet ind i et farligt skæbnefællesskab med Joe, som er svært at komme ud af.
Ved siden af Lily og Ed bor en enlig italiensk mor og hendes datter Carla. For at give en hjælpende hånd begynder de at passe Carla, når moren skal arbejde om søndagen. Men det er slet ikke på arbejde moren skal, for hun har en hemmelig affære med en gift mand. Ed er kunstmaler, og da han får lov at male Carla, sætter portrætterne gang i hans hensygnende karriere.
Romanens mange sideløbende historier synes i starten ikke at have noget med at hinanden at gøre, og som læser udfordres man godt med at spekulere på alle mulige sammenhænge. I anden halvdel springer romanen 12 år frem i tiden. Ed og Lily er stadig gift, Joe Thomas er på fri fod, og lille Carla er blevet en voksen kvinde, der læser jura. Det skal ikke afsløres her, hvad der videre sker, men personernes veje krydser igen hinanden, og det er ikke usandsynligt at nogle malerier og en gammel mordsag dukker op igen.
Bogen er klart bedst i første halvdel, hvor plot og personer er under opbygning. Det rolige, fremadskridende tempo, de troværdige portrætter af især Lily og Carla samt Jane Corrys evne til at holde gang i handlingen uden at afsløre plottet fungerer godt. Derimod begyndte anden halvdel at tære lidt på tålmodigheden, og sammenhængene i plottet mister lidt troværdighed. Alt i alt en udmærket men langsommelig affære med fokus på det psykologiske spil mellem mennesker.
Psykologisk thriller med elementer af domestic noir om ægteskabelige hemmeligheder og løgne, der breder sig som ringe i vandet.
Advokaten Lily og kunstmaleren Ed er nygifte. Alt burde være perfekt, men det er det ikke. Deres ægteskab knirker allerede fra starten, da Lily bærer på en svær familiehemmelighed om sin stedbror, der begik selvmord i barndommen, og Ed viser sig at have en skjult dagsorden med at have hastet ægteskabet igennem.
Lilys første sag som forsvarsadvokat bliver at genoptage en sag for den mystiske og intelligente Joe Thomas, som sidder fængslet for mordet på sin kæreste, der døde fordrukken i et badekar med kogende vand. Lily føler sig voldsomt tiltrukket af Joe, som hun ikke kan regne ud om er uskyldig eller ej. Han ved en masse ting om hende privat og begynder at forsyne hende med informationer og spor i andre mordsager. Snart er hun viklet ind i et farligt skæbnefællesskab med Joe, som er svært at komme ud af.
Ved siden af Lily og Ed bor en enlig italiensk mor og hendes datter Carla. For at give en hjælpende hånd begynder de at passe Carla, når moren skal arbejde om søndagen. Men det er slet ikke på arbejde moren skal, for hun har en hemmelig affære med en gift mand. Ed er kunstmaler, og da han får lov at male Carla, sætter portrætterne gang i hans hensygnende karriere.
Romanens mange sideløbende historier synes i starten ikke at have noget med at hinanden at gøre, og som læser udfordres man godt med at spekulere på alle mulige sammenhænge. I anden halvdel springer romanen 12 år frem i tiden. Ed og Lily er stadig gift, Joe Thomas er på fri fod, og lille Carla er blevet en voksen kvinde, der læser jura. Det skal ikke afsløres her, hvad der videre sker, men personernes veje krydser igen hinanden, og det er ikke usandsynligt at nogle malerier og en gammel mordsag dukker op igen.
Bogen er klart bedst i første halvdel, hvor plot og personer er under opbygning. Det rolige, fremadskridende tempo, de troværdige portrætter af især Lily og Carla samt Jane Corrys evne til at holde gang i handlingen uden at afsløre plottet fungerer godt. Derimod begyndte anden halvdel at tære lidt på tålmodigheden, og sammenhængene i plottet mister lidt troværdighed. Alt i alt en udmærket men langsommelig affære med fokus på det psykologiske spil mellem mennesker.
Kommentarer