Anmeldelse
Min far dværgen af Sam Besekow
- Log ind for at skrive kommentarer
Om en dværgs omskiftelige tilværelse fra han bliver født i en mexikansk gøglerfamilie, til han bliver ombragt af nazisterne i Europa under den 2. verdenskrig.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Winzentsen, Holbæk Bibliotek
Vores vel nok største sceneinstruktør var også en stor romanforfatter: Sam Besekow
I det store gule hus i et slumkvarter i Yucatan, Mexico, fødes Pedro i en storfamilie af dværge. Dette dynasti ernærer sig som cirkusartister – Pedros far er en af Los Tres Moralez, en anerkendt klovnetrio – og ”vedligeholder” slægten med arrangerede ægteskaber med andre dværge.
Men Pedro er kunstner og vil ikke være cirkusartist. Og han vil ikke giftes med den pige, familien har valgt til ham. Han kommer i sølvsmedelære hos en onkel og forelsker sig i en amerikansk pige Korah, som er ”normal” og oven i købet en stor én af slagsen. Og kærligheden bliver gengældt.
Et brud med begges familier er uundgåeligt, og flugten begynder: først til USA: Milwaukie, så Chicago og New York, og endelig (i et forsøg på at genoplive Los Tres Moralez) til Tyskland (vi er nu i 30’erne) og Holland.
Parret får to ”normale” sønner. Overalt hvor familien kommer hen, lever de med samfundets udskud, bl. a. jøderne, som Pedro til sidst identificerer sig med og følger til lejrene, idet han hævder, han er jøde.
Historien fortælles af den yngste søn, som er endt i Danmark. Det er ikke kun faderens historie, han fortæller, men også sin egen. Forældrenes kærlighed udelukkede børnene, som måtte sejle deres egen sø.
Der er ikke tvivl om, at forfatteren fortæller sin egen historie – og derfor er det jøderne, Pedro endegyldigt identificerer sig med. Men set i et bredere, nutidigt perspektiv kunne det have været en hvilken som helst etnisk/religiøs gruppe.
Romanens første del fungerer bedst: man får en forsmag på den senere så berømte magiske realisme. Senere virker det, som om forfatteren har så meget på hjerte, at fortællingen virker tung – eller også er det, fordi læseren tynges af visheden om, at der ikke er nogen happy ending.
– Bogen holder den dag i dag trods sine 26 år!
Besekow, Sam: Min far dværgen. Borgen, cop. 1981. 207 sider
Samhørende: Min far dværgen; Min bror geniet
Lån bogen på
- Log ind for at skrive kommentarer
Om en dværgs omskiftelige tilværelse fra han bliver født i en mexikansk gøglerfamilie, til han bliver ombragt af nazisterne i Europa under den 2. verdenskrig.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Winzentsen, Holbæk Bibliotek
Vores vel nok største sceneinstruktør var også en stor romanforfatter: Sam Besekow
I det store gule hus i et slumkvarter i Yucatan, Mexico, fødes Pedro i en storfamilie af dværge. Dette dynasti ernærer sig som cirkusartister – Pedros far er en af Los Tres Moralez, en anerkendt klovnetrio – og ”vedligeholder” slægten med arrangerede ægteskaber med andre dværge.
Men Pedro er kunstner og vil ikke være cirkusartist. Og han vil ikke giftes med den pige, familien har valgt til ham. Han kommer i sølvsmedelære hos en onkel og forelsker sig i en amerikansk pige Korah, som er ”normal” og oven i købet en stor én af slagsen. Og kærligheden bliver gengældt.
Et brud med begges familier er uundgåeligt, og flugten begynder: først til USA: Milwaukie, så Chicago og New York, og endelig (i et forsøg på at genoplive Los Tres Moralez) til Tyskland (vi er nu i 30’erne) og Holland.
Parret får to ”normale” sønner. Overalt hvor familien kommer hen, lever de med samfundets udskud, bl. a. jøderne, som Pedro til sidst identificerer sig med og følger til lejrene, idet han hævder, han er jøde.
Historien fortælles af den yngste søn, som er endt i Danmark. Det er ikke kun faderens historie, han fortæller, men også sin egen. Forældrenes kærlighed udelukkede børnene, som måtte sejle deres egen sø.
Der er ikke tvivl om, at forfatteren fortæller sin egen historie – og derfor er det jøderne, Pedro endegyldigt identificerer sig med. Men set i et bredere, nutidigt perspektiv kunne det have været en hvilken som helst etnisk/religiøs gruppe.
Romanens første del fungerer bedst: man får en forsmag på den senere så berømte magiske realisme. Senere virker det, som om forfatteren har så meget på hjerte, at fortællingen virker tung – eller også er det, fordi læseren tynges af visheden om, at der ikke er nogen happy ending.
– Bogen holder den dag i dag trods sine 26 år!
Besekow, Sam: Min far dværgen. Borgen, cop. 1981. 207 sider
Samhørende: Min far dværgen; Min bror geniet
Lån bogen på
Kommentarer