Anmeldelse
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Den meget ambitiøse debutroman skildrer en umenneskeliggjort virtuel verden og er samtidig en smuk kærlighedshistorie.
Det kommer ikke så forfærdelig meget original dansk Science Fiction i disse år, men sandelig om der så ikke lige pludselig udkommer hele fire nye og ganske vellykkede romaner. Stor cadeau til Science Fiction Cirklen for det prisværdige initiativ. Thomas Kampmann Olsen er en af de fire debutanter, og hans udforskning af grænserne mellem det virtuelle og det virkelige er et glimrende bidrag til genren.
I 2045 får den unge teologistuderende Markus pludselig et billede tilsendt af sin far. Faderen, der var soldat, døde angivelig som en helt under den 3. verdenskrig i Rusland, men nu fortæller beskeden, at han er i live og bor i Berlin. Markus tager til Berlin i håbet om at genfinde sin far, men uden spor og ledetråde er det sin sag at finde en person i en by med 8 millioner indbyggere. Markus gennemtrawler ikke desto mindre stædigt byen, men undervejs giver han sig også tid til at opleve de mange virtuelle museer og andre forlystelser i den futuristiske og spændende storby. Han møder pigen Sikka, og gennem hende får han kendskab til det forbudte og populære meget virkelighedstro virtual reality spil ”Mimesis”. Snart ved Markus ikke, hvad der er virkelighed, og hvad der er en del af spillet.
Historien er egentlig temmelig kompliceret og ikke sådan lige til at få has på, men den tålmodige læser vil langsomt blive indfanget i bogens tema og stemning. Læseren tvinges ubønhørligt til at spille med på romanens præmisser, og det er fint lykkedes forfatteren at bruge allerede eksisterende teknologi til at beskrive en verden, hvor skærme, kunstigskabte verdener og menneskelig fremmedgørelse er blevet en del af hverdagen. Samtidig udnytter forfatteren fint sin egen baggrund som musiker og som Cand. mag i græsk og latin til at give romanen både dybde og substans. Dertil kommer at historien i sig selv er elementært spændende, og således står man tilbage med en både underholdende og tænkevækkende roman.
Den meget ambitiøse debutroman skildrer en umenneskeliggjort virtuel verden og er samtidig en smuk kærlighedshistorie.
Det kommer ikke så forfærdelig meget original dansk Science Fiction i disse år, men sandelig om der så ikke lige pludselig udkommer hele fire nye og ganske vellykkede romaner. Stor cadeau til Science Fiction Cirklen for det prisværdige initiativ. Thomas Kampmann Olsen er en af de fire debutanter, og hans udforskning af grænserne mellem det virtuelle og det virkelige er et glimrende bidrag til genren.
I 2045 får den unge teologistuderende Markus pludselig et billede tilsendt af sin far. Faderen, der var soldat, døde angivelig som en helt under den 3. verdenskrig i Rusland, men nu fortæller beskeden, at han er i live og bor i Berlin. Markus tager til Berlin i håbet om at genfinde sin far, men uden spor og ledetråde er det sin sag at finde en person i en by med 8 millioner indbyggere. Markus gennemtrawler ikke desto mindre stædigt byen, men undervejs giver han sig også tid til at opleve de mange virtuelle museer og andre forlystelser i den futuristiske og spændende storby. Han møder pigen Sikka, og gennem hende får han kendskab til det forbudte og populære meget virkelighedstro virtual reality spil ”Mimesis”. Snart ved Markus ikke, hvad der er virkelighed, og hvad der er en del af spillet.
Historien er egentlig temmelig kompliceret og ikke sådan lige til at få has på, men den tålmodige læser vil langsomt blive indfanget i bogens tema og stemning. Læseren tvinges ubønhørligt til at spille med på romanens præmisser, og det er fint lykkedes forfatteren at bruge allerede eksisterende teknologi til at beskrive en verden, hvor skærme, kunstigskabte verdener og menneskelig fremmedgørelse er blevet en del af hverdagen. Samtidig udnytter forfatteren fint sin egen baggrund som musiker og som Cand. mag i græsk og latin til at give romanen både dybde og substans. Dertil kommer at historien i sig selv er elementært spændende, og således står man tilbage med en både underholdende og tænkevækkende roman.
Kommentarer