Anmeldelse
Milo ser verden
Overraskende og original billedbog fra en forfatter, der virkelig har noget på hjerte og tør fortælle en ny slags historie.
Drengen Milo observerer folk omkring sig og tegner tegninger af de forestillinger, han gør sig om deres liv, i sin notesbog. Men det er nemt at gøre sig fejlagtige antagelser på baggrund af udseende, og bogens budskab er, at vi mennesker har meget mere til fælles, end vi nogle gange tror. Den overraskende slutning vil ramme både børn og voksne i hjertet, og bogen kan varmt anbefales fra 4 år.
Bogen følger hovedpersonen Milo, der tager toget med sin storesøster fuld af en boblende forventning, der er svær at holde i ave. Søsteren er opslugt af sin telefon, og Milo er overladt til sig selv og sin livlige fantasi. Han får tiden til at gå med at iagttage verden omkring sig, og i sin medbragte notesbog tegner han de mennesker, han ser, og også de liv, han forestiller sig, at de har. En skægget og lidt surt udseende mand bliver således tegnet i en rodet lejlighed, hvor han spiser lunken suppe, mens hans katte og ejendommens rotter ser på. Og da en dreng på Milos alder med vandkæmmet hår og fint tøj stiger på toget, sætter det virkelig gang i Milos fantasi.
Milo forestiller sig, at drengen er en prins, der bor på et slot og lever et liv i luksus. Det viser sig dog, at Milos forestilling om den anden dreng ikke passer med virkeligheden, og det får Milo og også læseren til at overveje, om mon ikke de andre passagerers liv også kunne se helt anderledes ud, end Milo forestillede sig. Som læser havde jeg jo også gjort mig nogle antagelser om personerne i bogen, og ligesom Milo tog fejl, blev mine antagelser også gjort til skamme. Det er rigtigt fint lavet, fordi det demonstrerer forfatterens pointe om, at vi alle har fordomme, vi ikke kan stole på, og at hvert enkelt menneske indeholder så meget mere, end hvad der kan ses med det blotte øje. Det er altså en bog, der virkelig giver både børn og voksne noget at tænke over med et positivt budskab om at se på verden med åbne øjne og et åbent hjerte.
Matt de la Penã fortæller en ualmindelig historie om en helt almindelig dreng, der observerer andre helt almindelige mennesker i toget og forestiller sig, hvordan deres liv ser ud. Undervejs får Milo også øje på sit eget spejlbillede i togvinduet og tænker på, hvad andre ser, når de kigger på ham. Bogens slutning overrasker, og jeg vil ikke spolere den for læseren, men blot sige, at denne billedbog er værd at læse med børn fra omkring de 4 år, både for den nytænkende handling, men også for sit sociale budskab.
Overraskende og original billedbog fra en forfatter, der virkelig har noget på hjerte og tør fortælle en ny slags historie.
Drengen Milo observerer folk omkring sig og tegner tegninger af de forestillinger, han gør sig om deres liv, i sin notesbog. Men det er nemt at gøre sig fejlagtige antagelser på baggrund af udseende, og bogens budskab er, at vi mennesker har meget mere til fælles, end vi nogle gange tror. Den overraskende slutning vil ramme både børn og voksne i hjertet, og bogen kan varmt anbefales fra 4 år.
Bogen følger hovedpersonen Milo, der tager toget med sin storesøster fuld af en boblende forventning, der er svær at holde i ave. Søsteren er opslugt af sin telefon, og Milo er overladt til sig selv og sin livlige fantasi. Han får tiden til at gå med at iagttage verden omkring sig, og i sin medbragte notesbog tegner han de mennesker, han ser, og også de liv, han forestiller sig, at de har. En skægget og lidt surt udseende mand bliver således tegnet i en rodet lejlighed, hvor han spiser lunken suppe, mens hans katte og ejendommens rotter ser på. Og da en dreng på Milos alder med vandkæmmet hår og fint tøj stiger på toget, sætter det virkelig gang i Milos fantasi.
Milo forestiller sig, at drengen er en prins, der bor på et slot og lever et liv i luksus. Det viser sig dog, at Milos forestilling om den anden dreng ikke passer med virkeligheden, og det får Milo og også læseren til at overveje, om mon ikke de andre passagerers liv også kunne se helt anderledes ud, end Milo forestillede sig. Som læser havde jeg jo også gjort mig nogle antagelser om personerne i bogen, og ligesom Milo tog fejl, blev mine antagelser også gjort til skamme. Det er rigtigt fint lavet, fordi det demonstrerer forfatterens pointe om, at vi alle har fordomme, vi ikke kan stole på, og at hvert enkelt menneske indeholder så meget mere, end hvad der kan ses med det blotte øje. Det er altså en bog, der virkelig giver både børn og voksne noget at tænke over med et positivt budskab om at se på verden med åbne øjne og et åbent hjerte.
Matt de la Penã fortæller en ualmindelig historie om en helt almindelig dreng, der observerer andre helt almindelige mennesker i toget og forestiller sig, hvordan deres liv ser ud. Undervejs får Milo også øje på sit eget spejlbillede i togvinduet og tænker på, hvad andre ser, når de kigger på ham. Bogens slutning overrasker, og jeg vil ikke spolere den for læseren, men blot sige, at denne billedbog er værd at læse med børn fra omkring de 4 år, både for den nytænkende handling, men også for sit sociale budskab.
Kommentarer