Den uortodokse læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhede og hans kontroversielle ernæringsråd fra første halvdel af 1900-tallet beskrives levende og sættes ind i en større international sammenhæng.
Hindhede er ikke kendt i dag, men hans ernæringsråd om simpel kost med groft brød, kartofler og grøntsager og et minimum af kød har ikke desto mindre sat sig spor i nutidens kostpyramide og har fået fornyet aktualitet i lyset af den truende klimakrise. De to forfattere, begge med akademisk baggrund, tegner et fascinerende billede af en enestående institution i dansk ernærings- og kulturhistorie og en forsker med et internationalt ry. Hans tanker om livslykke – sol, frisk luft, motion og fornuftig ernæring - er helt i tråd med den internationale vitalismebevægelse, men præget af Hindhedes personlighed og hans rod i en beskeden vestjysk bondekultur.
Forfatterne kommer godt omkring flere sider af Hindhedes virke og giver et levende indtryk af, hvad der rører sig på sundhedsfronten ude i verden, ikke mindst livsreformbevægelsen i Tyskland. Med sin insisteren på en asketisk livsførelse var Hindhede en kontroversiel skikkelse i Danmark, selv om han dog også havde sine tilhængere. Hans studieture til udlandet bragte ham i kontakt med mange strømninger om at leve et sundt liv, og her fik han frugtbare kontakter og var højt estimeret.
Hindhede var uddannet læge, og som sygehuslæge indførte han sine egne kostreformer, men først da han blev leder af det nyåbnede Kontor for Ernæringsundersøgelser, fik han lejlighed til for alvor at udvikle sine kostreformtanker. Han var både videnskabsmand og udførte kostforsøg på mennesker, men havde også en praktisk tilgang og skrev en kogebog med billig og sund mad.
Han kuldkastede de gængse normer for menneskelig ernæring, og det skaffede ham mange fjender både blandt kolleger og hos lægmænd. Han var et yndet objekt for satiretegnere, men det så han blot som en ekstra reklame. Han var i det hele taget dygtig til at agitere på alle medieplatforme, og ikke mindst hans konkurrencer mellem ”bøffer” (kødædere) og ”bananer” (vegetarer) vakte opsigt. Det var ikke overraskende 1. Verdenskrigs dyrtid og vareknaphed, der gav Hindhede et gennembrud som kostreformator.
Mens Hindhedes budskab var den sunde og billige kost, lagde den samtidige sundhedsapostel J.P.Müller vægten på legemsøvelser og skrev en international bestseller med gymnastiske øvelser. Hindhede udfoldede sig dog også kropsligt, idet han var en ivrig cyklist, der ikke veg tilbage for at tilbagelægge lange distancer.
Bogen er meget velskrevet og velillustreret, og den er især værdifuld, fordi den ikke nøjes med at give Hindhede en velfortjent renaissance, men også fordi den giver et godt indtryk af livsreformbevægelsen med dens store, brede netværk af talrige kulturelle reformtanker på alle livets områder med sund kost som den røde tråd.
Kommentarer