Anmeldelse
Melnitz af Charles Lewinsky
Fantastisk fuldendt og helstøbt familiesaga.
"Hver gang han var død, vendte han tilbage igen".
Sådan starter historien om den schweiziske jødiske familie Meijer i fire generationer. Udgangspunktet er 1871, og herefter møder vi dem i punktnedslagene 1893, 1913, 1937, 1945.
Jødedommen er ret væsentlig både for fortællingen og familien Meijer.
Religionen giver ikke alene et åndsfællesskab men også en kulturel og social arv. I den finder vi ambitioner, flid og iderigdom, men den rummer også intolerance, had, misundelse og forfølgelse. Jøderne har fået skylden for meget, f.eks. pesten. og er blevet skubbet og forfulgt rundt i hele Europa.
Men tilbage til Meijerne. Vi følger dem i de små og store dramaer. I hverdag, fest og død, altså alle livets nuancer og gråtonerne. Familien Meijer er skøre, sære, urimelige, gavmilde, morsomme og kloge. De er mennesker og ret elskelige, når man lærer dem at kende. Og derfor er de også svære at tage afsked med, for Melnitz er intet mindre end en storslået og berigende læseoplevelse. Det burde ligge i præmissen, at man fik fri fra arbejde for at hellige sig sådan en god bog.
Historien havde været ret anderledes, hvis familien Meijer boede i Tyskland - men fordi de er schweiziske jøder, undgår de de værste og mest terminale konsekvenser af jødehadet, men kommer selvfølgelig ikke upåvirket igennem livet. Som f.eks. da Janki Meijer vil starte sin egen butik med lækkert stof og franske dikkedarer. De andre handlende i byen indrykker en ondskabsfuld annonce, der handler om jøder, stof og kolera.
Som modtræk skriver et par yngre medlemmer af familien en kreativ artikel om Jankis heroiske krigsdåd for fædrelandet. Den er ren opspind, men giver butikken stor succes. Resten af livet må Janki dog trække på det ene ben pga. en fiktiv granatsplint.
Melnitz er familiens gamle onkel. Han er død som et dørhåndtag, men vandrer, som den evige jøde, ind og ud af denne fortælling. Han har været omkring og kommenterer nu bedrevidende sin slægt. Med vid og selvironi og helt usentimentalt.
Denne familiesaga er helt vidunderlig. Sproget er lækkert, personerne er skønne, og historien er ægte, humoristisk og spændende. Læs den for søren!
Oversat af Hanne Lund. Politiken, 2007. 782 sider.
Fantastisk fuldendt og helstøbt familiesaga.
"Hver gang han var død, vendte han tilbage igen".
Sådan starter historien om den schweiziske jødiske familie Meijer i fire generationer. Udgangspunktet er 1871, og herefter møder vi dem i punktnedslagene 1893, 1913, 1937, 1945.
Jødedommen er ret væsentlig både for fortællingen og familien Meijer.
Religionen giver ikke alene et åndsfællesskab men også en kulturel og social arv. I den finder vi ambitioner, flid og iderigdom, men den rummer også intolerance, had, misundelse og forfølgelse. Jøderne har fået skylden for meget, f.eks. pesten. og er blevet skubbet og forfulgt rundt i hele Europa.
Men tilbage til Meijerne. Vi følger dem i de små og store dramaer. I hverdag, fest og død, altså alle livets nuancer og gråtonerne. Familien Meijer er skøre, sære, urimelige, gavmilde, morsomme og kloge. De er mennesker og ret elskelige, når man lærer dem at kende. Og derfor er de også svære at tage afsked med, for Melnitz er intet mindre end en storslået og berigende læseoplevelse. Det burde ligge i præmissen, at man fik fri fra arbejde for at hellige sig sådan en god bog.
Historien havde været ret anderledes, hvis familien Meijer boede i Tyskland - men fordi de er schweiziske jøder, undgår de de værste og mest terminale konsekvenser af jødehadet, men kommer selvfølgelig ikke upåvirket igennem livet. Som f.eks. da Janki Meijer vil starte sin egen butik med lækkert stof og franske dikkedarer. De andre handlende i byen indrykker en ondskabsfuld annonce, der handler om jøder, stof og kolera.
Som modtræk skriver et par yngre medlemmer af familien en kreativ artikel om Jankis heroiske krigsdåd for fædrelandet. Den er ren opspind, men giver butikken stor succes. Resten af livet må Janki dog trække på det ene ben pga. en fiktiv granatsplint.
Melnitz er familiens gamle onkel. Han er død som et dørhåndtag, men vandrer, som den evige jøde, ind og ud af denne fortælling. Han har været omkring og kommenterer nu bedrevidende sin slægt. Med vid og selvironi og helt usentimentalt.
Denne familiesaga er helt vidunderlig. Sproget er lækkert, personerne er skønne, og historien er ægte, humoristisk og spændende. Læs den for søren!
Oversat af Hanne Lund. Politiken, 2007. 782 sider.
Kommentarer