Anmeldelse
Mellem himmel og hav af Anna Fredriksson
Første bind i planlagt trilogi er en lovende familiefortælling om mødre, døtre og hemmeligheder og om at turde at vove det usikre.
Anna Frederiksson er en meget populær forfatter i Sverige, og hun har arbejdet som manuskriptforfatter på mange tv-serier. ’Mellem himmel og hav’ er hendes første roman, som udkommer på dansk.
I midten af de tre generationer er der 51-årige Sally, som arbejder på en restaurant i Stockholm. Hun har være alene med datteren Josefin siden fødslen. Men da Sally bliver kæreste med Frank, begynder problemerne, og da han stiller Sally et ultimatum: enten flytter Josefin eller forholdet er slut, vælger hun Frank, og Josefin flytter tilbage til Kivik i Skåne, hvor familien stammer fra.
Josefin har sammen med kæresten droppet studierne og købt en gammel bondegård, og deres plan er at være selvforsynende. Kontakten mellem Sally og Josefin er meget sporadisk. Josefin har derimod taget kontakt til sin mormor, Vanja, som forlod sin mand, da Sally var et par år gammel, og siden da har der ikke været nogen kontakt mellem Vanja og Sally. Sally ved ikke, at Josefin og Vanja ses, og at Vanja i lange perioder også bor i Kivik.
Men så dør Åke, Sallys onkel og Josefins bedste ven, og så kommer alle problemerne op til overfladen. For selvfølgelig skal Sally med til begravelsen, men hvor skal hun bo, og skal Josefin fortælle hende, at Vanja også er der? ”Mor, jeg har forstået, at du gerne vil komme herned til begravelsen. Men at flytte hertil kommer ikke til at fungere.Ikke for mig i hvert fald.”
Problemerne bliver endnu større, da Sally arver onklens gamle kaptajnsvilla, og hun beslutter sig til at blive i Kivik, som er et yndet turistmål, og her indrette et pensionat til sommergæsterne og så samtidig være tættere på Josefin og måske igen blive den mor, som hun aldrig selv har haft og samtidig gøre op med sin skyld over, at hun svigtede Josefin i forhold til Frank. Men den begyndende tilnærmelse begynder at krakelere.
Hvert kapitel har sin hovedperson, Josefin, Sally og Vanja, og det fungerer rigtig godt, for på den måde kommer alt det sagte og i særlig grad alt det usagte frem, samtidig med at vi får en opfattelse af, at alt ikke bare er sort hvidt., Efterhånden går det op for os læsere, at der er mange hemmeligheder gemt. Hvorfor forlod Vanja barn og datter, selv om hun i sine dagbøger skriver om, hvor godt det hele er? Og Åkes dagbøger giver også et andet billede af livet i Kivik end det, de andre kender. Hvorfor skriver han så meget om, at han føler sig skyldig og overfor hvem? Josefin, som selv har oplevet svigt, har efterhånden opfattelsen af, at ”intet ville nogensinde føles trygt eller sikkert. Var der noget, man var glad for, kunne det altid tages fra en. Ødelægges eller forsvinde.”
Anna Fredriksson skriver flydende og let med mange gode og præcise dialoger. Måske er det erfaringerne som manuskriptforfatter, som slår igennem? Jeg ser frem til de næste bind, hvor der forhåbentlig kommer svar på de mange spørgsmål, som bliver stillet i ’Mellem himmel og hav’.
Første bind i planlagt trilogi er en lovende familiefortælling om mødre, døtre og hemmeligheder og om at turde at vove det usikre.
Anna Frederiksson er en meget populær forfatter i Sverige, og hun har arbejdet som manuskriptforfatter på mange tv-serier. ’Mellem himmel og hav’ er hendes første roman, som udkommer på dansk.
I midten af de tre generationer er der 51-årige Sally, som arbejder på en restaurant i Stockholm. Hun har være alene med datteren Josefin siden fødslen. Men da Sally bliver kæreste med Frank, begynder problemerne, og da han stiller Sally et ultimatum: enten flytter Josefin eller forholdet er slut, vælger hun Frank, og Josefin flytter tilbage til Kivik i Skåne, hvor familien stammer fra.
Josefin har sammen med kæresten droppet studierne og købt en gammel bondegård, og deres plan er at være selvforsynende. Kontakten mellem Sally og Josefin er meget sporadisk. Josefin har derimod taget kontakt til sin mormor, Vanja, som forlod sin mand, da Sally var et par år gammel, og siden da har der ikke været nogen kontakt mellem Vanja og Sally. Sally ved ikke, at Josefin og Vanja ses, og at Vanja i lange perioder også bor i Kivik.
Men så dør Åke, Sallys onkel og Josefins bedste ven, og så kommer alle problemerne op til overfladen. For selvfølgelig skal Sally med til begravelsen, men hvor skal hun bo, og skal Josefin fortælle hende, at Vanja også er der? ”Mor, jeg har forstået, at du gerne vil komme herned til begravelsen. Men at flytte hertil kommer ikke til at fungere.Ikke for mig i hvert fald.”
Problemerne bliver endnu større, da Sally arver onklens gamle kaptajnsvilla, og hun beslutter sig til at blive i Kivik, som er et yndet turistmål, og her indrette et pensionat til sommergæsterne og så samtidig være tættere på Josefin og måske igen blive den mor, som hun aldrig selv har haft og samtidig gøre op med sin skyld over, at hun svigtede Josefin i forhold til Frank. Men den begyndende tilnærmelse begynder at krakelere.
Hvert kapitel har sin hovedperson, Josefin, Sally og Vanja, og det fungerer rigtig godt, for på den måde kommer alt det sagte og i særlig grad alt det usagte frem, samtidig med at vi får en opfattelse af, at alt ikke bare er sort hvidt., Efterhånden går det op for os læsere, at der er mange hemmeligheder gemt. Hvorfor forlod Vanja barn og datter, selv om hun i sine dagbøger skriver om, hvor godt det hele er? Og Åkes dagbøger giver også et andet billede af livet i Kivik end det, de andre kender. Hvorfor skriver han så meget om, at han føler sig skyldig og overfor hvem? Josefin, som selv har oplevet svigt, har efterhånden opfattelsen af, at ”intet ville nogensinde føles trygt eller sikkert. Var der noget, man var glad for, kunne det altid tages fra en. Ødelægges eller forsvinde.”
Anna Fredriksson skriver flydende og let med mange gode og præcise dialoger. Måske er det erfaringerne som manuskriptforfatter, som slår igennem? Jeg ser frem til de næste bind, hvor der forhåbentlig kommer svar på de mange spørgsmål, som bliver stillet i ’Mellem himmel og hav’.
Kommentarer