Med udgangspunkt i to personlige historier fortælles en interessant og tankevækkende historie om en kvart million tyske flygtninge, som endte i Danmark ved Tysklands sammenbrud.
Ideen til denne bog fik de to journalister en dag, de mødte en dansk mand, som blev forelsket i en tysk flygtningekvinde og hun i ham, skønt al kontakt mellem flygtninge og lokale var forbudt. Selv om der var mange forhindringer undervejs, lykkedes det dem at blive gift og sammen skabe et godt liv i Danmark.
En anden personlig historie drejer sig om en tysk flygtningedreng, Horst, som først bliver sendt tilbage til Tyskland sammen med sin mor og familie, men i 1951 får de lov til at vende tilbage til Danmark, til den danske mand, moderen har fået barn med.
I 1945 var der cirka 250.000 tyske flygtninge i Danmark, og efter befrielsen besluttede de danske myndigheder at samle flygtningene i 100 større og mindre lejre, hvor de blev holdt bag pigtråd og omgivet at bevæbnede vagter med ordre til at skyde, hvis det var nødvendigt. Det var fra starten meningen, at de tyske flygtninge, hvor kvinder, børn og ældre udgjorde hovedparten, skulle holdes isoleret, indtil de kunne blive sendt tilbage til Tyskland. ”Og på den anden side måtte afsondringen gennemføres på en sådan måde, at flygtningene ikke gik åndeligt til grunde – en opgave, der voksede i omfang, jo længere hjemsendelserne trak ud.” De sidste flygtninge forlod Danmark i 1949.
Forfatterne fortæller om dagliglivet i flygtningelejrene ud fra tre flygtningelejre på den jyske hede nær Karup, om maden, kulden, om usikkerheden, om forbindelserne til det omgivende samfund, med forbud mod at ”fraternisere” , om den store børnedødelighed, om samtidens syn på de tyske flygtninge og meget mere. Alt sammen suppleret med rigtig mange fotografier.
På en måde er bogen et stykke midtjysk lokalhistorie, men samtidig er den også et stykke nationalhistorie, fordi den i bredere forstand fortæller om det danske samfunds håndtering af de mange tyske flygtninge. Et emne, som først har fået opmærksomhed i nyere tid, blandt andet i Kirsten Lylloffs bog 'Barn eller fjende' og Henning Havreheds 'De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949'.
Forfatterne påpeger, at det er let i dag at tage afstand fra den måde at behandle flygtninge på, men samtidig bør der være forståelse for samtidens historie og reaktionen på tyskernes besættelse af Danmark.
Kommentarer