Tysklands nederlag i 1945 er baggrunden for denne lille perle af en roman om de fysiske og mentale ruiner, tyskerne oplevede efter krigen.
2. Verdenskrig er slut, og dr. Doll, som tidligere var en berømt forfatter, har hver nat mareridt, hvor han befinder sig på bunden af et kæmpestort bombekrater i Berlin, og det er umuligt for ham at komme op. Han venter på, at der skal komme nogen og hjælpe ham, inden han selv og hans nærmeste går til grunde, men der kommer til at gå lang tid, inden han forstår, at det er ham selv, der ”skal overvinde sløvsindet, rejse sig, børste jorden af sig og spytte i næverne”.
Doll bor sammen med sin noget yngre kone i landsbyen Feldberg i det nordøstlige Tyskland. Doll, som ikke har brudt sig om nazisterne, har set frem til afslutningen af krigen, han glæder sig til at byde de russiske soldater velkommen, men hele hans verden krakelerer, da han indser af for russerne, er han bare en tysker og dermed medansvarlig for 2. Verdenskrig.
Doll bliver udnævnt til borgmester i Feldberg, hvor han får mulighed for at hævne sig på byens tidligere nazister, men han oplever bare væmmelse og træthed, og den 1. september rejser han og konen til Berlin, hvor de har en lejlighed., og hvor de håber, de kan starte en ny tilværelse.
Men alt i Berlin er forandret, der er ingen mad, og da Doll og hans kone får skaffet lidt kontanter, bliver de brugt på morfin. Efter mange indlæggelser på et psykiatrisk hospital, lykkes det at få hjælp fra uventet kant, og da det pludselig går op for Doll, at mens han har koncentreret sig om at være syg, er der andre, der er gået i gang med at bygge samfund op. Romanen slutter da også med et lille håb – ”Våben er unødvendige, for nu er der virkelig fred”.
Falladas beskrivelser af fattigdommen i Berlin, af ruinerne, af håbløsheden, af kampen for at skaffe sig lidt penge til mad er meget overbevisende, og som han selv skriver i forordet, er det en nogenlunde sandfærdig gengivelse af det, tyskerne følte, oplevede og foretog sig fra april 1945. Det er bog, der er svær at ryste af sig.
På mange måder virker bogen selvbiografisk, Hans Fallada var selv indlagt mange gange på psykiatriske hospitaler, og han døde i 1947 af sit morfinmisbrug. Hans Fallada var en af de helt store forfattere i mellemkrigstidens Tyskland, hvor hovedværket uden tvivl er ’Lille mand, hvad nu?’ Senere skrev han ’Alene i Berlin’, som først kom på dansk i 2012 og ’Mareridt i Berlin’ bliver betragtet som en slags forløber for ’Alene i Berlin’.
Kommentarer