Anmeldelse
Manhattan Transfer af John Dos Passos
- Log ind for at skrive kommentarer
'Manhattan Transfer' er en af 1920’ernes store og modernistiske romaner. John Dos Passos’ stilistiske mesterværk udkom i 1925 og anses i dag for at være en klassiker i moderne amerikansk litteratur.
Utroligt, men godt, at bogen nu endelig kan opleves på fremragende dansk, takket være forlaget Rosenkilde og Bahnhof og ikke mindst oversætteren Claus Bech. 'Manhattan Tranfer' er et must for enhver New York rejsende og et bevis på at byen selv snart hundrede år efter er en pulserende metropol.
Romanen er en decideret storbyroman, hvor New York danner den geografiske ydre ramme for plot og personer. Samtidig gør forfatterens stilmæssige eksperimenter selve byen til en af romanens vigtigste aktører. I en sand vrimmel af hoved- og bipersoner følger vi bl.a. skuespilleren Ellen og journalisten Jimmy et rodløst kærestepar, der oplever storbyen New York på godt og ondt i mellemkrigsårene.
Passos giver byen et billede af kaos, mylder, fattigdom, ro, orden og rigdom, altså modsætninger og kontraster, ved hjælp af byens og familieslægters baggrund og historier. Dette kaotiske virvar af indtryk giver faktisk sammenhæng og overblik i bogen.
John Dos Passos tilhørte den såkaldte ”tabte generation”, en generation af primært kunstnere, der i skyggen af 1. Verdenskrigs rædsler og ødelæggelser forsøgte at give kunsten nyt liv og nyt udseende.
Blandt mange andre var Passos del af det eksilerede amerikanske kunstmiljø i Paris i 1920’erne, som havde base omkring forfatteren og kunstmæcenen Gertrude Stein.

Kommentarer