Mænds vrede og manglende kontakt med deres følelser bliver taget under kærlig behandling i instagrammeren Sebastian Lynggaards sympatiske bogprojekt.
Under en sygemelding med hjernerystelse startede Sebastian Lynggaard instagramkontoen @herligesvend, der er et pastelfarvet univers med memes af nuttede dyr. Tonen er let og humoristisk og i starten er Lynggaard anonym, hvad der får mange til at tro, at der gemmer sig en kvinde bag kontoen. Efterhånden går det op for Lynggaard, at han på grund af denne kønsmisforståelse modtager mange beskeder fra mænd, der vil forklare ham ting eller som er nedværdigende, vrede og belærende, og det får ham til at reflektere over sit eget køn på en ny måde.
Refleksionerne er samlet i bogprojektet ‘Mandsforræder’, der dykker ned i, hvorfor (mange) mænd er så vrede og så dårlige til at tale om deres følelser. Det er ikke videnskab, Lynggaard bedriver, men et interessant indspark i kønsdebatten, og Lynggaard gør mange gode betragtninger på sit køns vegne. Fx når han undrer sig over, hvorfor så mange mænd er imod at blive generaliseret ud fra deres køn og kommer frem til, at det skyldes, at mænd i højere grad end kvinder bliver set som individer:
“Mænd er ikke vant til at blive puljet sammen på samme måde [som kvinder red.], fordi vi aldrig rigtig har haft behov for at definere os som køn. Vi har været altings målestok, og vores position som køn har været en selvfølge på forskellige måder i tusindvis af år, og derfor har vi kunnet fokusere på individualisering. Vi har ikke skullet organisere os og definere os som køn, fordi - ja, hvorfor skulle vi? Vi har jo i lang tid haft det, som vi ville have det.”
Sebastian Lynggaard skriver godt, men bogen bliver til tider for anekdotisk og de samme pointer gentages flere gange. Bedst er bogen, når Lynggaard dykker ned i statistikker og forsøger at forstå, hvad der ligger bag tallene:
“At 23 procent af danske kvinder har været udsat for partnervold, eller at langt størstedelen af mordere er mænd, bør få os til at se på systemet i stedet for bare på tilfældige enkeltsager. Vi bør da være nysgerrige på vores køns overrepræsentation i alle mulige statistikker. Hvordan kan det være, vi er mere voldelige, mere farlige, mere selvmordstruede?”
Hans oprigtige undren på sit køns vegne er medrivende og giver anledning til flere aha-oplevelser. Jeg kan dog være i tvivl om, hvorvidt han når ud til de mænd, han tilsyneladende gerne vil have fat i. Men det betyder ikke, at han ikke skal prøve, og derfor er ‘Mandsforræder’ et interessant og meget sympatisk indspark i en vigtig debat.
Kommentarer