Anmeldelse
Lyden af vanvid redigeret af Henrik S. Harksen
"Lyden af vanvid" er andet bind i H. Harksen Productions serie med nyskrevne danske horror-noveller, som er inspireret af den amerikanske kult-forfatter H. P. Lovecraft.
Antologien indledes med et forord, hvor Henrik Harksen beskriver formålet med udgivelsen: At samle fortællinger, der alle på én eller anden måde er inspireret af H. P. Lovecraft og/eller den efterfølgende Cthulhu Mythos sub-genre.
Blandt gengangerne fra første bind er Helene Hindberg, hvis novelle “Vandets børn” hører til blandt mine favoritter. Hovedpersonen Samir er gymnasieelev, og en dag læser han i avisen om en anden elev, Henrik Pedersen, som tilsyneladende er forsvundet sporløst. Kort efter fortæller en af Samirs venner, at Henrik gerne ville i kontakt med Samir, før han forsvandt. Endnu mere mystisk bliver det, da Henriks søster opsøger Samir for at give ham en bog fra Henrik. Tilsyneladende ved hun ikke, hvad det er, eller hvorfor Henrik ville give Samir bogen, og da Samir begynder at læse, bliver han endnu mere forvirret. Bogen er skrevet af en Emmanuel Federspiel og handler om “Sjællandske myter og sagn”. Den er fyldt med foruroligende tegninger, og gør Samir utilpas. Men han bliver også grebet af det mystiske, og begynder at forske i Emmanuel Federspiel og de mange mærkelige noter Henrik også har efterladt, og det fører ham på sporet af en mystisk sekt ved navn Vandets børn.
Helene Hindberg har skrevet en novelle, som ikke alene er trofast overfor tonen i Lovecrafts egne historier, selvom den foregår i nutidens Danmark og har en ung mand af anden etnisk herkomst som hovedperson. Historien henviser også til Lovecraft selv og til hans Cthulhu-mytologi på en yderst troværdig måde, og skaber på den facon et ekstra twist i fortællingen. Endelig trækker Hindberg også tråde tilbage til sin egen novelle “En Vesterhavs fortælling” fra den første samling, hvor bogen “Sjællandske myter og sagn” også spiller en rolle.
Også Thomas Strømsholt er en genganger, som er værd at fremhæve. “Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden” udspiller sig i 1890, hvor geologen Anders Berg er blevet sendt ud af Hedeselskabet for at få hedebønderne i området omkring Wesselhede til at opdyrke heden til landbrug. Strømsholt fortæller efter en kort indledning om hedens historie Anders Bergs beretning udfra hans notesbog, og både formen og tonen er trofast overfor Lovecraft, samtidig med at Strømsholt har sin egen stemme.
“Ingen vej tilbage” af Thomas Daugaard handler om Henrik, som fornyligt har mistet sin kone Maja. Henrik har svært ved at finde livslysten efter Majas død, men en dag falder han over en lille butik i Latinerkvarteret og ender med at købe en mærkværdig bog, der langsomt trækker ham ind i et helt ukendt univers. Novellen er velskrevet, og slutningen både trist og skræmmende.
Blandt de mere humoristiske noveller kan nævnes “Ia! Didkrik Svendsen” af Jonas Wilmann og “Tingen på tønden” af Hans Jakob Hedemann Jensen.
Generelt synes jeg, at antologien holder et godt niveau, og jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, som understøttes af Søren Kloks stemningsfulde sort/hvide illustrationer. Selvom man måske ikke er den store Lovecraft fan, kan man sagtens få noget ud af at læse “Lyden af vanvid”, som udover at være en Lovecraft-hyldest også er en fin samling nye danske horrorstemmer.
"Lyden af vanvid" er andet bind i H. Harksen Productions serie med nyskrevne danske horror-noveller, som er inspireret af den amerikanske kult-forfatter H. P. Lovecraft.
Antologien indledes med et forord, hvor Henrik Harksen beskriver formålet med udgivelsen: At samle fortællinger, der alle på én eller anden måde er inspireret af H. P. Lovecraft og/eller den efterfølgende Cthulhu Mythos sub-genre.
Blandt gengangerne fra første bind er Helene Hindberg, hvis novelle “Vandets børn” hører til blandt mine favoritter. Hovedpersonen Samir er gymnasieelev, og en dag læser han i avisen om en anden elev, Henrik Pedersen, som tilsyneladende er forsvundet sporløst. Kort efter fortæller en af Samirs venner, at Henrik gerne ville i kontakt med Samir, før han forsvandt. Endnu mere mystisk bliver det, da Henriks søster opsøger Samir for at give ham en bog fra Henrik. Tilsyneladende ved hun ikke, hvad det er, eller hvorfor Henrik ville give Samir bogen, og da Samir begynder at læse, bliver han endnu mere forvirret. Bogen er skrevet af en Emmanuel Federspiel og handler om “Sjællandske myter og sagn”. Den er fyldt med foruroligende tegninger, og gør Samir utilpas. Men han bliver også grebet af det mystiske, og begynder at forske i Emmanuel Federspiel og de mange mærkelige noter Henrik også har efterladt, og det fører ham på sporet af en mystisk sekt ved navn Vandets børn.
Helene Hindberg har skrevet en novelle, som ikke alene er trofast overfor tonen i Lovecrafts egne historier, selvom den foregår i nutidens Danmark og har en ung mand af anden etnisk herkomst som hovedperson. Historien henviser også til Lovecraft selv og til hans Cthulhu-mytologi på en yderst troværdig måde, og skaber på den facon et ekstra twist i fortællingen. Endelig trækker Hindberg også tråde tilbage til sin egen novelle “En Vesterhavs fortælling” fra den første samling, hvor bogen “Sjællandske myter og sagn” også spiller en rolle.
Også Thomas Strømsholt er en genganger, som er værd at fremhæve. “Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden” udspiller sig i 1890, hvor geologen Anders Berg er blevet sendt ud af Hedeselskabet for at få hedebønderne i området omkring Wesselhede til at opdyrke heden til landbrug. Strømsholt fortæller efter en kort indledning om hedens historie Anders Bergs beretning udfra hans notesbog, og både formen og tonen er trofast overfor Lovecraft, samtidig med at Strømsholt har sin egen stemme.
“Ingen vej tilbage” af Thomas Daugaard handler om Henrik, som fornyligt har mistet sin kone Maja. Henrik har svært ved at finde livslysten efter Majas død, men en dag falder han over en lille butik i Latinerkvarteret og ender med at købe en mærkværdig bog, der langsomt trækker ham ind i et helt ukendt univers. Novellen er velskrevet, og slutningen både trist og skræmmende.
Blandt de mere humoristiske noveller kan nævnes “Ia! Didkrik Svendsen” af Jonas Wilmann og “Tingen på tønden” af Hans Jakob Hedemann Jensen.
Generelt synes jeg, at antologien holder et godt niveau, og jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, som understøttes af Søren Kloks stemningsfulde sort/hvide illustrationer. Selvom man måske ikke er den store Lovecraft fan, kan man sagtens få noget ud af at læse “Lyden af vanvid”, som udover at være en Lovecraft-hyldest også er en fin samling nye danske horrorstemmer.
Kommentarer