Anmeldelse
Lucy
Fortællingen om 19-årige Lucy, som forlader sin barndoms ø Antigua for at blive au pair i New York, er en litterær perle om et uforsonligt mor-datterforhold.
’Lucy’ udkom første gang på dansk i 1997, men relanceres nu, da den antiguansk-amerikanske forfatter ofte bliver nævnt som en mulig kandidat til nobelprisen i 2021.
Lucy vokser op i en tryg og fattig familie med sin mor, far og tre mindre brødre, men jo ældre hun bliver, jo mere tager hun afstand, i sær fra sin mor og det, Lucy opfatter som en omklamring. Da hun som 18-årig får chancen for at blive au pair pige hos en velhavende familie i New York, bryder hun op. Hun er er ovebevist om, at hun aldrig vil vende tilbage til Antigua.
Værtsfamilien består af Mariah og Lewis og fire døtre, og alt ånder idyl og lykke. Lucy ankommer til New York om vinteren, og i starten er hun meget forundret over, at det er så koldt, selv om solen skinner. Til Lucys store overraskelse opdager hun, at hun længes efter det sted, hun har forladt og de mennesker, som hun ofte var så rasende på, at hun ønskede, de ville dø.
Familien er søde, rare og forstående, og især Mariah får hun et godt forhold til, ikke som mor og datter, men mere et venindeforhold, og Lucy opdager, at hun kan tale med Mariah på en måde, som hun aldrig har kunnet tale med sin mor. Mariah giver hende mod til at leve det udsvævende liv i 60’enes New York med marihuana og uforpligtende mandlige bekendtskaber
Idyllen krakelerer i familien, Lewis forlader Mariah, Lucy bliver uvenner med Mariah, og Lucy flytter sammen med en veninde i egen lejlighed, og nu lever hun det liv, hun altid har drømt om, men ”følelsen af salighed, lykkefølelsen, følelsen af opfyldt længsel, som jeg havde troet hørte med til denne situation, var ikke at finde noget sted i mit indre.”
Ud over mor-datter temaet spiller kulturforskelle også en stor rolle i romanen samt det at være efterkommer af slaver. Hvor Mariah ser en smuk kornmark, tænker Lucy, at det er godt, hun ikke skal arbejde der. Under et besøg på en restaurant lægger hun mærke til, at alle gæsterne ligner Mariahs familie, og tjenerne ligner hendes egen.
Det er længe siden, jeg har læst en bog, hvor handlingen egentlig ikke er det vigtigste, men derimod alle Lucys tanker og følelser og hendes usikkerhed om, hvor hun hører hjemme og dermed hendes problemer med at knytte sig tæt til andre personer. Alt sammen er skrevet i et meget smukt og rigt sprog.
Et godt læseråd er at læse bogen langsomt, der er så mange fine sætninger, som skal have tid til at bundfælde sig.
Fortællingen om 19-årige Lucy, som forlader sin barndoms ø Antigua for at blive au pair i New York, er en litterær perle om et uforsonligt mor-datterforhold.
’Lucy’ udkom første gang på dansk i 1997, men relanceres nu, da den antiguansk-amerikanske forfatter ofte bliver nævnt som en mulig kandidat til nobelprisen i 2021.
Lucy vokser op i en tryg og fattig familie med sin mor, far og tre mindre brødre, men jo ældre hun bliver, jo mere tager hun afstand, i sær fra sin mor og det, Lucy opfatter som en omklamring. Da hun som 18-årig får chancen for at blive au pair pige hos en velhavende familie i New York, bryder hun op. Hun er er ovebevist om, at hun aldrig vil vende tilbage til Antigua.
Værtsfamilien består af Mariah og Lewis og fire døtre, og alt ånder idyl og lykke. Lucy ankommer til New York om vinteren, og i starten er hun meget forundret over, at det er så koldt, selv om solen skinner. Til Lucys store overraskelse opdager hun, at hun længes efter det sted, hun har forladt og de mennesker, som hun ofte var så rasende på, at hun ønskede, de ville dø.
Familien er søde, rare og forstående, og især Mariah får hun et godt forhold til, ikke som mor og datter, men mere et venindeforhold, og Lucy opdager, at hun kan tale med Mariah på en måde, som hun aldrig har kunnet tale med sin mor. Mariah giver hende mod til at leve det udsvævende liv i 60’enes New York med marihuana og uforpligtende mandlige bekendtskaber
Idyllen krakelerer i familien, Lewis forlader Mariah, Lucy bliver uvenner med Mariah, og Lucy flytter sammen med en veninde i egen lejlighed, og nu lever hun det liv, hun altid har drømt om, men ”følelsen af salighed, lykkefølelsen, følelsen af opfyldt længsel, som jeg havde troet hørte med til denne situation, var ikke at finde noget sted i mit indre.”
Ud over mor-datter temaet spiller kulturforskelle også en stor rolle i romanen samt det at være efterkommer af slaver. Hvor Mariah ser en smuk kornmark, tænker Lucy, at det er godt, hun ikke skal arbejde der. Under et besøg på en restaurant lægger hun mærke til, at alle gæsterne ligner Mariahs familie, og tjenerne ligner hendes egen.
Det er længe siden, jeg har læst en bog, hvor handlingen egentlig ikke er det vigtigste, men derimod alle Lucys tanker og følelser og hendes usikkerhed om, hvor hun hører hjemme og dermed hendes problemer med at knytte sig tæt til andre personer. Alt sammen er skrevet i et meget smukt og rigt sprog.
Et godt læseråd er at læse bogen langsomt, der er så mange fine sætninger, som skal have tid til at bundfælde sig.
Kommentarer