Anmeldelse
Lou Reed af Mick Wall
Selv om forfatteren er stor fan, lægger han ikke fingrene imellem i beskrivelserne af Lou Reeds mere problematiske sider. Bogen giver læseren lyst til at lytte sig igennem hele bagkataloget.
Den 27. oktober 2013 døde Lou Reed. Dermed forsvandt en af rockmusikkens store koryfæer. Det må der nødvendigvis komme nogle biografier ud af, og én af de første, der er udkommet efter Lous død, er skrevet af Mick Wall. Wall er britisk rock-skribent med en lang karriere bag sig, blandt andet som forfatter til en stribe bøger om nogle af de største heavy metal-navne, verden har kendt.
Bogen giver et fint indblik i Lou Reeds liv helt fra hans barndom og ungdom, hvor hans problematiske væsen fik faren til at sende ham i gentagne behandlinger med elektrochok i en alder af sytten år. Men ellers er det musikken, der er omdrejningspunktet for hele biografien. Mere end tre fjerdele af bogen omhandler de mest turbulente år i 60’erne og 70’erne, hvor nedturene var flere end opturene, og hvor hvert trin mod succes tilsyneladende fik Lou Reed til at kaste sig ud i eksperimenter, der sendte ham og bandet ud i kulden.
Lou Reed var i 60’erne en del af miljøet omkring Andy Warhols atelier, The Factory, med dets klientel af homoseksuelle og transseksuelle m.v., og han blev formel leder af bandet Velvet Underground. Den sidste fjerdedel omhandler årene fra begyndelsen af 80’erne og frem til Lou Reeds død, og man kan måske også sige, at det var den mest kedelige del af hans liv, i hvert fald sammenlignet med de turbulente 60’ere og 70’ere. Men det var dog i firserne og frem, at Lou Reed for alvor slog sit navn fast som en af sværvægterne på verdens rockscene og for alvor fik sin musik med på de forskellige hitlister.
Man kan undre sig lidt over biografiens beskedne omfang på 243 sider inkl. noter og kilder, i betragtning af at den dækker et kunstnerisk virke gennem mere end 60 år. Selv om Mick Wall er en stor fan af Lou Reed, lægger han ikke fingrene imellem i beskrivelserne af Lous mere problematiske sider. Faktisk sidder man ofte tilbage med indtrykket af et regulært dumt svin. Forfatteren lægger heller ikke skjul på, i hvor høj grad Lou Reed brugte stærke narkotika, og hvor meget det influerede på hans musik og i mange tilfælde også hans sceneoptræden.
Man mærker hele bogen igennem Mick Walls store interesse for og viden om musikken. Beskrivelserne af mange enkeltskæringer på Velvet Undergrounds og Lou Reeds udgivelser er meget indfølte og maleriske i en grad, så man som læser får lyst til at lytte sig igennem hele bagkataloget. Og kender man kun til Lou Reed og Velvet Underground gennem hits som Walk on the wild side, bør man sætte sig for at lytte til en række af de senere udgivelser. Og så ellers læse denne bog om Lou Reed med musikken i ørene.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
Selv om forfatteren er stor fan, lægger han ikke fingrene imellem i beskrivelserne af Lou Reeds mere problematiske sider. Bogen giver læseren lyst til at lytte sig igennem hele bagkataloget.
Den 27. oktober 2013 døde Lou Reed. Dermed forsvandt en af rockmusikkens store koryfæer. Det må der nødvendigvis komme nogle biografier ud af, og én af de første, der er udkommet efter Lous død, er skrevet af Mick Wall. Wall er britisk rock-skribent med en lang karriere bag sig, blandt andet som forfatter til en stribe bøger om nogle af de største heavy metal-navne, verden har kendt.
Bogen giver et fint indblik i Lou Reeds liv helt fra hans barndom og ungdom, hvor hans problematiske væsen fik faren til at sende ham i gentagne behandlinger med elektrochok i en alder af sytten år. Men ellers er det musikken, der er omdrejningspunktet for hele biografien. Mere end tre fjerdele af bogen omhandler de mest turbulente år i 60’erne og 70’erne, hvor nedturene var flere end opturene, og hvor hvert trin mod succes tilsyneladende fik Lou Reed til at kaste sig ud i eksperimenter, der sendte ham og bandet ud i kulden.
Lou Reed var i 60’erne en del af miljøet omkring Andy Warhols atelier, The Factory, med dets klientel af homoseksuelle og transseksuelle m.v., og han blev formel leder af bandet Velvet Underground. Den sidste fjerdedel omhandler årene fra begyndelsen af 80’erne og frem til Lou Reeds død, og man kan måske også sige, at det var den mest kedelige del af hans liv, i hvert fald sammenlignet med de turbulente 60’ere og 70’ere. Men det var dog i firserne og frem, at Lou Reed for alvor slog sit navn fast som en af sværvægterne på verdens rockscene og for alvor fik sin musik med på de forskellige hitlister.
Man kan undre sig lidt over biografiens beskedne omfang på 243 sider inkl. noter og kilder, i betragtning af at den dækker et kunstnerisk virke gennem mere end 60 år. Selv om Mick Wall er en stor fan af Lou Reed, lægger han ikke fingrene imellem i beskrivelserne af Lous mere problematiske sider. Faktisk sidder man ofte tilbage med indtrykket af et regulært dumt svin. Forfatteren lægger heller ikke skjul på, i hvor høj grad Lou Reed brugte stærke narkotika, og hvor meget det influerede på hans musik og i mange tilfælde også hans sceneoptræden.
Man mærker hele bogen igennem Mick Walls store interesse for og viden om musikken. Beskrivelserne af mange enkeltskæringer på Velvet Undergrounds og Lou Reeds udgivelser er meget indfølte og maleriske i en grad, så man som læser får lyst til at lytte sig igennem hele bagkataloget. Og kender man kun til Lou Reed og Velvet Underground gennem hits som Walk on the wild side, bør man sætte sig for at lytte til en række af de senere udgivelser. Og så ellers læse denne bog om Lou Reed med musikken i ørene.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
Kommentarer