Anmeldelse
Løb som floden
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Dramatisk og opløftende coming-of-age fortælling spækket med ukuelig livsvilje, stærke kvindefælleskaber og vildmarks skønhed.
'Løb som floden' byder på en episk coming-of-age fortælling om at vokse op uden de bedste kort på hånden, men med en jernvilje og et stort overlevelsesinstinkt. Fortalt med stor patos byder denne roman på dramatiske begivenheder, umulig kærlighed, flotte naturbeskrivelser og masser af feel good.
”Forestil dig en by uden lyde, glemt, på vej til at gå i opløsning på søens bund, hvor der engang løb en flod. Hvis det får dig til at overveje, om glæder og sorger knyttet til et sted forsvinder, bare fordi vandstanden stiger, og floden flyder over sine bredder, kan jeg fortælle dig, at det gør de ikke. Det landskab, vi vokser op i, former os, og vi bærer alt, hvad det gav og tog, med videre, og det bliver en uadskillelig del af den, vi er.”
Ved Gunnisonfloden nær byen Iola og lige på kanten af vildmarken ligger en smuk ferskenfarm. Her vokser Victoria op i 40'erne med sin far, en krigstraumatiseret onkel og sin utilpassede lillebror Seth. Efter en bilulykke fem år tidligere mistede familien den gudfrygtige mor, en tante og en elsket fætter. Det fysiske og menneskelige forfald har herefter sneget sig ind på både farmen og familien. Alt er slidt og familiedynamikken forrået i fraværet af moren, der holdt på manererne, stod for børneopdragelsen og holdt den kristne tro i hævd. Her står Victoria midt i puberteten på vej til at blive en kvinde blandt sine bryske mandlige familiemedlemmer. Samtidig er familiens livsgrundlag truet, idet regeringen har planer om at dæmme op for floden og skabe en sø, hvor mange af områdets familier har bosat sig.
En dag krydser hendes vej ”vandrefuglen” Wil Moon, som galant hjælper hende hjem efter et uheld med foden. Det ser familiens mænd bestemt ikke positivt på, for Wil er en ”indjaner” og den type er ikke værd at omgås. Især slagsbroren Seth med sit hidsige temperament og hang til alkohol reagerer hadefuldt. Men Wil og Victoria mærker følelser for hinanden og begynder derfor at mødes i hemmelighed i vildmarken. Kærligheden mellem dem får dog en brat ende efter en efterlysning og dusør på Wil, som er flygtet fra et indianerreservat. Den chance er Seth ikke sen til at gribe. Wil forlader Victoria intetanende om, at hun bærer på et lille liv. Da Victoria ikke længere kan skjule sin hemmelighed, forlader hun sin familie og drager højgravid ud i vildmarken på egen hånd.
'Løb som floden' er den type roman, hvor det kan være svært at balancere, hvor lidt eller meget man kan tillade sig at afsløre uden at ødelægge læseoplevelsen. Det, der her er afsløret, dækker kun over romanens første tredjedel og kan forhåbentligt være en appetitvækker. Fortalt hen over 25 år er det en fortælling om at være rundet af det miljø, man er vokset op i, at bryde den sociale arv og om kvindefællesskab. Tiden og miljøet danner en spændende ramme og berører datidens syn på og behandling af indianere.
Her er dramatiske begivenheder, som ikke udpensles for meget og feel good i overflod. Hen ad vejen bliver det en smule for sødmefuldt og sentimentalt for mig. Jeg havde håbet på mere vildmarkseventyr, men jeg er samtidig ikke i tvivl om, at romanen har alle ingredienser til at blive en af sommerens store læsehits.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Dramatisk og opløftende coming-of-age fortælling spækket med ukuelig livsvilje, stærke kvindefælleskaber og vildmarks skønhed.
'Løb som floden' byder på en episk coming-of-age fortælling om at vokse op uden de bedste kort på hånden, men med en jernvilje og et stort overlevelsesinstinkt. Fortalt med stor patos byder denne roman på dramatiske begivenheder, umulig kærlighed, flotte naturbeskrivelser og masser af feel good.
”Forestil dig en by uden lyde, glemt, på vej til at gå i opløsning på søens bund, hvor der engang løb en flod. Hvis det får dig til at overveje, om glæder og sorger knyttet til et sted forsvinder, bare fordi vandstanden stiger, og floden flyder over sine bredder, kan jeg fortælle dig, at det gør de ikke. Det landskab, vi vokser op i, former os, og vi bærer alt, hvad det gav og tog, med videre, og det bliver en uadskillelig del af den, vi er.”
Ved Gunnisonfloden nær byen Iola og lige på kanten af vildmarken ligger en smuk ferskenfarm. Her vokser Victoria op i 40'erne med sin far, en krigstraumatiseret onkel og sin utilpassede lillebror Seth. Efter en bilulykke fem år tidligere mistede familien den gudfrygtige mor, en tante og en elsket fætter. Det fysiske og menneskelige forfald har herefter sneget sig ind på både farmen og familien. Alt er slidt og familiedynamikken forrået i fraværet af moren, der holdt på manererne, stod for børneopdragelsen og holdt den kristne tro i hævd. Her står Victoria midt i puberteten på vej til at blive en kvinde blandt sine bryske mandlige familiemedlemmer. Samtidig er familiens livsgrundlag truet, idet regeringen har planer om at dæmme op for floden og skabe en sø, hvor mange af områdets familier har bosat sig.
En dag krydser hendes vej ”vandrefuglen” Wil Moon, som galant hjælper hende hjem efter et uheld med foden. Det ser familiens mænd bestemt ikke positivt på, for Wil er en ”indjaner” og den type er ikke værd at omgås. Især slagsbroren Seth med sit hidsige temperament og hang til alkohol reagerer hadefuldt. Men Wil og Victoria mærker følelser for hinanden og begynder derfor at mødes i hemmelighed i vildmarken. Kærligheden mellem dem får dog en brat ende efter en efterlysning og dusør på Wil, som er flygtet fra et indianerreservat. Den chance er Seth ikke sen til at gribe. Wil forlader Victoria intetanende om, at hun bærer på et lille liv. Da Victoria ikke længere kan skjule sin hemmelighed, forlader hun sin familie og drager højgravid ud i vildmarken på egen hånd.
'Løb som floden' er den type roman, hvor det kan være svært at balancere, hvor lidt eller meget man kan tillade sig at afsløre uden at ødelægge læseoplevelsen. Det, der her er afsløret, dækker kun over romanens første tredjedel og kan forhåbentligt være en appetitvækker. Fortalt hen over 25 år er det en fortælling om at være rundet af det miljø, man er vokset op i, at bryde den sociale arv og om kvindefællesskab. Tiden og miljøet danner en spændende ramme og berører datidens syn på og behandling af indianere.
Her er dramatiske begivenheder, som ikke udpensles for meget og feel good i overflod. Hen ad vejen bliver det en smule for sødmefuldt og sentimentalt for mig. Jeg havde håbet på mere vildmarkseventyr, men jeg er samtidig ikke i tvivl om, at romanen har alle ingredienser til at blive en af sommerens store læsehits.
Kommentarer