Anmeldelse
Lobbyisme
Mange opfatter lobbyister som skumle typer, der fremmer firmaer eller organisationers interesser. Den opfattelse bliver korrigeret i denne Tænkepause.
Forfatteren har selv oplevet at blive lobbyist, da han som formand for Danmarks Frie Forskningsfond stod til at få fondens bevilling beskåret med 400 millioner i finansloven for 2016 – en tredjedel af den vanlige bevilling. Så måtte alle gode kræfter mobiliseres og politikerne rendes på dørene, og det lykkedes da et få reduceret besparelsen.
I bogens første afsnit gennemgås en række spektakulære sager, hvor lobbyisme har spillet en stor rolle, men hvor sagerne har fået forskelligt udfald. Det er fx tiden op til kommunalreformen, hvor Amtsrådsforeningen længe mente at have landet en gunstig aftale, men i den grad blev taget på sengen, da det endelige forslag kom på bordet. Det er sagen om Falcks uheldige ageren i ambulancesagen i Region Syddanmark, hvor firmaet startede en smædekampagne mod hollandske BIOS, der havde vundet udbuddet. Og det er sagen om kinesiske Huaweis vicedirektør i Danmarks voldsomme pres på den danske regering mod at blive udelukket for det kommende 5G-net til mobiltrafik.
Derefter følger et kapitel om de forskellige måder at skaffe sig indflydelse på, hvor forfatteren godtgør, at de fleste spil mellem fx myndigheder og lobbyister er et forhold, begge parter har gavn af. Politikerne kan til gengæld for indflydelsen få del i den ekspertise, organisationerne bag lobbyisterne er i besiddelse af. Et godt eksempel er myndighedernes samspil med Dansk Ornitologisk Forening, der har udviklet sig fra en interesseorganisation til en magtfaktor i fx miljøpolitikken og naturbeskyttelsen.
I et forskningsprojekt fra 2014 har Christiansen og kolleger undersøgt hvordan interesseorganisationer har klaret sig i forvaltning, Folketing og medier, og et af resultaterne var, at det er meget de samme stærke organisationer, der går igen i fx udvalg og nævn og også har gennemslagskraften i medierne. Det har ikke altid noget at gøre med muskelkraft, fx har foreningen Danske Universiteter stort set ingen gennemslagskraft, da de danske universiteter sjældent kan optræde enigt.
Igen leverer Aarhus Universitetsforlag et eksemplarisk stykke formidling af en flig af forskningen, der både kan give læseren a-ha-oplevelser og fornemmelse af at blive en smule klogere efter en halv times indsats.
Mange opfatter lobbyister som skumle typer, der fremmer firmaer eller organisationers interesser. Den opfattelse bliver korrigeret i denne Tænkepause.
Forfatteren har selv oplevet at blive lobbyist, da han som formand for Danmarks Frie Forskningsfond stod til at få fondens bevilling beskåret med 400 millioner i finansloven for 2016 – en tredjedel af den vanlige bevilling. Så måtte alle gode kræfter mobiliseres og politikerne rendes på dørene, og det lykkedes da et få reduceret besparelsen.
I bogens første afsnit gennemgås en række spektakulære sager, hvor lobbyisme har spillet en stor rolle, men hvor sagerne har fået forskelligt udfald. Det er fx tiden op til kommunalreformen, hvor Amtsrådsforeningen længe mente at have landet en gunstig aftale, men i den grad blev taget på sengen, da det endelige forslag kom på bordet. Det er sagen om Falcks uheldige ageren i ambulancesagen i Region Syddanmark, hvor firmaet startede en smædekampagne mod hollandske BIOS, der havde vundet udbuddet. Og det er sagen om kinesiske Huaweis vicedirektør i Danmarks voldsomme pres på den danske regering mod at blive udelukket for det kommende 5G-net til mobiltrafik.
Derefter følger et kapitel om de forskellige måder at skaffe sig indflydelse på, hvor forfatteren godtgør, at de fleste spil mellem fx myndigheder og lobbyister er et forhold, begge parter har gavn af. Politikerne kan til gengæld for indflydelsen få del i den ekspertise, organisationerne bag lobbyisterne er i besiddelse af. Et godt eksempel er myndighedernes samspil med Dansk Ornitologisk Forening, der har udviklet sig fra en interesseorganisation til en magtfaktor i fx miljøpolitikken og naturbeskyttelsen.
I et forskningsprojekt fra 2014 har Christiansen og kolleger undersøgt hvordan interesseorganisationer har klaret sig i forvaltning, Folketing og medier, og et af resultaterne var, at det er meget de samme stærke organisationer, der går igen i fx udvalg og nævn og også har gennemslagskraften i medierne. Det har ikke altid noget at gøre med muskelkraft, fx har foreningen Danske Universiteter stort set ingen gennemslagskraft, da de danske universiteter sjældent kan optræde enigt.
Igen leverer Aarhus Universitetsforlag et eksemplarisk stykke formidling af en flig af forskningen, der både kan give læseren a-ha-oplevelser og fornemmelse af at blive en smule klogere efter en halv times indsats.
Kommentarer