Indsigtsfulde og tankevækkende skildringer af livet og naturens gang fra vinter til vår i Tisvilde, krydret med forsigtige refleksioner over den danske folkesjæl.
Ole Hyltoft er Cand. mag, journalist og i fire år var han desuden næstformand for DRs bestyrelse. Han har forfattet mere end 25 værker, fx ’Københavnerpigen og kongemaleren’. Denne bog indeholder en række af de kronikker, han har skrevet til Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. I teksterne, hvis centrale tema er det bestandige over for det flygtige, fletter Hyltoft på glimrende vis erindringsglimt sammen med beskrivelser af vejrliget, floraen og naturens gang, måned for måned, i Tisvilde, hvor han bor. Han skildrer også folkelivet, kunsten og digterne omkring Tisvilde, hvor han fra sin klint skuer ud over havet og reflekterer over vores forfædre og de gamle nordiske guder.
Der er tale om nogle yderst velskrevne, læseværdige og inspirerende tekster, der emmer af ro og dannelse. Hyltoft har også nogle meget fine, nærmest lyriske naturbeskrivelser, hvor kærligheden til dansk natur spriger ud af hver side. Samtidig forholder han sig enkelte steder også kritisk til vores moderne samfund med dets "tekniske tsunami", og alt i alt forsøger han forsigtigt at udlede noget om den danske sjæl og dermed, hvad det vil sige at være dansker.
Johannes V. Jensen behandler i flere af sine myter indgående den danske natur, og det samme gør også Frank Jæger og Knud Sønderby i deres essays. Der er også den for mange ukendte men fremragende natur-kronikør, Knud Poulsen, hvor især Breve fra Ensomheden fra 1936 gik lige ind hos mig. Hyltoft skriver således i forlængelse af en lang tradition i dansk litteratur, og hans bog får mine bedste anbefalinger med på vejen.
Originally published by Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.
Kommentarer