Anmeldelse
Lillebitte Lilli af Christine Lund Jakobsen
Da Lilli blev lillebitte
For mig, som både fagperson, læsehest og mor, har billedbogen altid været et særligt medie. Både fordi den forener tekst og billeder på mange sjove og flotte måder og fordi bogen bibringer en social ramme børn imellem og blandt børn og voksne. Den er det første spadestik til den gode læseoplevelse og særligt billedbogen som fysisk medie, giver børn og voksne et socialt og nærværende rum, med fokus på barnet og den historie som skal til at udfolde sig.
Men hvad sker der, når vi som ansvarlige voksne, glemmer den nærvær og den opmærksomhed som børn har brug for? Hvad sker der med barnet når mor og/eller far har alt for travlt med at have travlt?
Det giver billedbogen Lillebitte Lilli af Christine Lund Jakobsen et rigtig godt bud på.
Lillebitte Lilli illustrerer smukt og tydeligt betydningen af hvad der sker når et barn bliver overset. For Lille bliver mindre for hver gang moren overser hende. Hun bliver så lillebitte, at moren ikke kan finde hende og først der går det op for Lillis mor at der er noget helt galt. For Lillis mor har haft alt for travlt med alle andre ting, end at se og lytte til Lilli og der er ikke kun tale om en voksen med næsen stukket ned i mobilen eller ipad’en. Selv i de mest dagligdags situationer, har Lillis mor kun øje for de praktiske og travle gøremål der også hører hverdagen til. Hun glemmer blot at Lilli er en kæmpe stor del af denne meget travle hverdag. Lilli føler sig tingsliggjort, som en indkøbspose slaskende ned fra siden af moren imens hun iler videre til det næste travle gøremål.
Noget er mærkeligt.
Lilli kan ikke længere nå jorden.
På vej hjem fra børnehaven hænger hun i mors hånd.
Hun sviner frem og tilbage.
Mor snakker i telefon.
Lilli dasker hele vejen.
Frem.
Og tilbage.
Når hun kigger i butiksvinduerne, kan
hun se sig selv.
Hænge som en fyldt indkøbspose.
Selv Lillis hjerte bliver helt lillebitte og Lillis mor gør alt hvad hun kan for at få Lilli stor og glad igen.
Historien om Lillebitte Lille er smukt fortalt, den viser vigtigheden af at voksne ser deres børn og ikke glemmer selv at lege og lytte til barnet. Og som læser kan man kun elske Lilli og hendes finurlige påfund. Jeg læste den med min datter på 5 år, hun var meget opslugt af billederne og at det faktum at Lilli blev mindre og mindre. Historien gav grobund for en god snak om at huske hinanden og jeg kom til at reflektere over hvordan jeg selv er som mor og at jeg nogle gange skal skrue ned for den travle travlhed og så bare være til stede, lytte, le og se min egen glade og fantasifulde datter udfolde sig i hverdagen.
Billedbogen er smukt og farverigt illustreret af Zarah Juul, jeg er helt vild med Lillis tøj og hår. Den udkommer hos forlaget Turbine d. 7. april 2017.
Da Lilli blev lillebitte
For mig, som både fagperson, læsehest og mor, har billedbogen altid været et særligt medie. Både fordi den forener tekst og billeder på mange sjove og flotte måder og fordi bogen bibringer en social ramme børn imellem og blandt børn og voksne. Den er det første spadestik til den gode læseoplevelse og særligt billedbogen som fysisk medie, giver børn og voksne et socialt og nærværende rum, med fokus på barnet og den historie som skal til at udfolde sig.
Men hvad sker der, når vi som ansvarlige voksne, glemmer den nærvær og den opmærksomhed som børn har brug for? Hvad sker der med barnet når mor og/eller far har alt for travlt med at have travlt?
Det giver billedbogen Lillebitte Lilli af Christine Lund Jakobsen et rigtig godt bud på.
Lillebitte Lilli illustrerer smukt og tydeligt betydningen af hvad der sker når et barn bliver overset. For Lille bliver mindre for hver gang moren overser hende. Hun bliver så lillebitte, at moren ikke kan finde hende og først der går det op for Lillis mor at der er noget helt galt. For Lillis mor har haft alt for travlt med alle andre ting, end at se og lytte til Lilli og der er ikke kun tale om en voksen med næsen stukket ned i mobilen eller ipad’en. Selv i de mest dagligdags situationer, har Lillis mor kun øje for de praktiske og travle gøremål der også hører hverdagen til. Hun glemmer blot at Lilli er en kæmpe stor del af denne meget travle hverdag. Lilli føler sig tingsliggjort, som en indkøbspose slaskende ned fra siden af moren imens hun iler videre til det næste travle gøremål.
Noget er mærkeligt.
Lilli kan ikke længere nå jorden.
På vej hjem fra børnehaven hænger hun i mors hånd.
Hun sviner frem og tilbage.
Mor snakker i telefon.
Lilli dasker hele vejen.
Frem.
Og tilbage.
Når hun kigger i butiksvinduerne, kan
hun se sig selv.
Hænge som en fyldt indkøbspose.
Selv Lillis hjerte bliver helt lillebitte og Lillis mor gør alt hvad hun kan for at få Lilli stor og glad igen.
Historien om Lillebitte Lille er smukt fortalt, den viser vigtigheden af at voksne ser deres børn og ikke glemmer selv at lege og lytte til barnet. Og som læser kan man kun elske Lilli og hendes finurlige påfund. Jeg læste den med min datter på 5 år, hun var meget opslugt af billederne og at det faktum at Lilli blev mindre og mindre. Historien gav grobund for en god snak om at huske hinanden og jeg kom til at reflektere over hvordan jeg selv er som mor og at jeg nogle gange skal skrue ned for den travle travlhed og så bare være til stede, lytte, le og se min egen glade og fantasifulde datter udfolde sig i hverdagen.
Billedbogen er smukt og farverigt illustreret af Zarah Juul, jeg er helt vild med Lillis tøj og hår. Den udkommer hos forlaget Turbine d. 7. april 2017.
Kommentarer