Anmeldelse
Lille Elliott i storbyen
- Log ind for at skrive kommentarer
En filmisk og rørende billedbog om at være lille i en stor verden. Mike Curato har med lille Elliott skabt en figur, børn og voksne vil knuselske.
Denne bogen er en rigtig dejlig læseoplevelse, der egner sig til en hyggestund med de 2- til 5-årige. Den simple handling gør historien nem at følge for selv de mindste.
Lille Elliott er en lille prikket elefant, der bor helt alene i et for os voksne letgenkendeligt New York fra en svunden tid. I en verden bygget til store mennesker gør hans lille størrelse, og så selvfølgelig det at han er en elefant, det svært at klare selv helt almindelige hverdagsting som for eksempel at åbne en dør. Men han er heldigvis kreativ og klarer sig ved at bruge både sit hoved og sin snabel. Nogle ting er dog umulige for Elliott at klare alene, og hans plan om at købe en lækker cupcake i et bageri går i vasken, da han bliver overset af ekspedienten. Elliott bliver ked af det, men får snart øje på én, der er mindre end ham selv; en der også har problemer, nemlig en lille mus, der kæmper for at nå maden i en høj skraldespand. Elliott hjælper musen, og et venskab begynder, der får dem begge til at vokse. Sammen kan de to nemlig meget mere end hver for si
Bogen er fuld af tankevækkende øjeblikke, der kan inspirere både børn og voksne. Bogen taler ikke ned til børn, og kommer ikke med lange unødvendige forklaringer. Billederne taler for sig selv, og hvilket smukt sprog, de taler. Børn kan let identificere sig med den nuttede elefant Elliott, der er en fantastisk lille karakter. Han vil, som rigtigt mange børn, gerne kunne klare alting selv. Og han har barnets blik for de små glæder i livet og er lidt af en tingfinder med en hel skattekiste af objekter, han har fundet på sin vej. Det er en bog, man bliver glad af at læse, og som tackler store emner som ensomhed og venskab med få ord og smukke billeder på en måde, som børn let kan forstå.

Kommentarer