Anmeldelse
Lige østen for regnen af Levi Henriksen
- Log ind for at skrive kommentarer
Sød, lun og lidt melankolsk roman om livet og døden i den lille norske bygd Skogli – og om at finde kærligheden.
”Ginni Bang fik ham til at rette på jakkekraven og stoppe skjorten pænt ned i bukserne hver gang han havde været ude ved en ny postkasse. For første gang siden han flyttede til Skogli kunne han fornemme en flygtig følelse af at savne noget. Af at savne nogen igen.”
I 2005 fik vi den første roman på dansk af Levi Henriksen, 'Sne vil falde på sne som faldt'. Levi Henriksen er udover at være forfatter også musiker, og den roman blev sammenlignet med en country- og westernsang. Hvis vi bliver i musiksproget får 'Lige østen for regnen' mig til at tænke på et bluesnummer – romanen rummer en melankolsk sindsstemning blandt andet forårsaget af kærestesorg og svigt.
På sin femårs bryllupsdag kommer Simon Smidesang tidligere hjem end han plejer. Der holder en fremmed bil i indkørselen, og da Simon, som ellers lider af højdeskræk, kravler op ad stigen og kigger ind i soveværelset, ser han en mand sammen med sin kone.
Denne hændelse bliver begyndelsen til et nyt liv. Simon bryder op og flytter til Skogli, hvor han har tilbragt en stor del af sin barndom hos bedsteforældrene. Han overtager bedsteforældrene hus og bliver ansat som postbud, og den ene dag ligner den anden, sådan har han det bedst.
Men efterhånden bliver han inddraget i de forskellige skæbner, han møder på sin postrute. Der er den gamle familielæge, tagdækkeren som holder af at gemme sig for sin kone, og så den mystiske Ginni Bang, som bor alene, og som næsten aldrig sætter sine ben uden for huset, bortset fra nogle dage, hvor hun er helt væk.
Efterhånden får Simon lokket historierne ud af de forskellige – og vi får hans egen historie, og vi går fra blues til mere glad musik – måske.
Under læsningen kom jeg til at tænke på Anne B. Ragdes romaner om brødrene Neshov. Levi Henriksen er rigtig god til at skildre det lille bysamfund, hvor alle ved alt om alle, og hvor man godt ved, hvad man skal gøre og i hvert fald ikke skal gøre. Det hele er fortalt med lune, og jeg kom til at holde meget af mange af personerne.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sød, lun og lidt melankolsk roman om livet og døden i den lille norske bygd Skogli – og om at finde kærligheden.
”Ginni Bang fik ham til at rette på jakkekraven og stoppe skjorten pænt ned i bukserne hver gang han havde været ude ved en ny postkasse. For første gang siden han flyttede til Skogli kunne han fornemme en flygtig følelse af at savne noget. Af at savne nogen igen.”
I 2005 fik vi den første roman på dansk af Levi Henriksen, 'Sne vil falde på sne som faldt'. Levi Henriksen er udover at være forfatter også musiker, og den roman blev sammenlignet med en country- og westernsang. Hvis vi bliver i musiksproget får 'Lige østen for regnen' mig til at tænke på et bluesnummer – romanen rummer en melankolsk sindsstemning blandt andet forårsaget af kærestesorg og svigt.
På sin femårs bryllupsdag kommer Simon Smidesang tidligere hjem end han plejer. Der holder en fremmed bil i indkørselen, og da Simon, som ellers lider af højdeskræk, kravler op ad stigen og kigger ind i soveværelset, ser han en mand sammen med sin kone.
Denne hændelse bliver begyndelsen til et nyt liv. Simon bryder op og flytter til Skogli, hvor han har tilbragt en stor del af sin barndom hos bedsteforældrene. Han overtager bedsteforældrene hus og bliver ansat som postbud, og den ene dag ligner den anden, sådan har han det bedst.
Men efterhånden bliver han inddraget i de forskellige skæbner, han møder på sin postrute. Der er den gamle familielæge, tagdækkeren som holder af at gemme sig for sin kone, og så den mystiske Ginni Bang, som bor alene, og som næsten aldrig sætter sine ben uden for huset, bortset fra nogle dage, hvor hun er helt væk.
Efterhånden får Simon lokket historierne ud af de forskellige – og vi får hans egen historie, og vi går fra blues til mere glad musik – måske.
Under læsningen kom jeg til at tænke på Anne B. Ragdes romaner om brødrene Neshov. Levi Henriksen er rigtig god til at skildre det lille bysamfund, hvor alle ved alt om alle, og hvor man godt ved, hvad man skal gøre og i hvert fald ikke skal gøre. Det hele er fortalt med lune, og jeg kom til at holde meget af mange af personerne.
Kommentarer