Anmeldelse
Lede hunde & kolde kameler
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessante analyser af cykelryttere og gode råd om alt fra tilskuerplacering til takt og tone for motionister.
I 2016 udkom Sort kaffe & Hvide sokker, hvori en række tidligere professionelle cykelryttere talte om deres karrierer. De samme følger nu op med en ny samling, hvor det især handler om andres karriere, styrker og særheder.
19 tidligere professionelle, fra Jørgen Marcussen til Michael Blaudzun og Jakob Piil, er samlet i forskellige konstellationer for at drøfte en række emner indenfor cykelsporten. Det går fra samtaler om, hvilke tidligere kolleger, der har været bedst i forskellige kategorier over afsnit om seksdagesløb, holdninger til motionscyklister til refleksioner om livet efter den professionelle tid.
Det er en række vidende herrer, der for manges vedkommende også er kendt for de rappe replikker, fx Jesper Skibby og Brian Holm. Vi får meget indsigt i livet under de store etapeløb og klassikerne og får mere end én anekdote om de store stjerners for- og bagsider. 19 ryttere er selvfølgelig ikke enige om alt, men der er dog en vis fælles negativ holdning til fx Chris Froome og hans forskellige mandskabers måde at styre løb på.
Der er interessante analyser af den nuværende – store – danske talentmasse og mange gode råd til alt fra, hvor man skal placere sig som tilskuer til de store løb, til takt og tone for motionister. Det kan dog ikke undgås, at der er en del tomgang og gentagelser, og at der af og til går lige meget onkel Kloge Åge i den, men cykelentusiaster finder også mange guldkorn undervejs.
Bogen er gennemillustreret af en række flotte fotos fra afgørende situationer i diverse løb eller bare gode portrætter af sportens stjerner. Mest glæde har jeg haft af de sidste sider, der er en slags slangordbog over de mange specielle udtryk, der trives i sporten, og som blandt andet fremgår af titlen.

Kommentarer