Anmeldelse
Land under
Ny roman af Tine Enger udkommet 10.oktober 2013
Land under foregår i Nordfriesland, i vadehavet lige syd for Sylt og Föhr, på én af de små halliger, som er en marks ø, ikke langt fra grænsen til Danmark. Der bor ikke så forfærdelig mange mennesker på halligen, de lever tæt, de kender hinanden, kommer hinanden meget ved – og alligevel sker der en forbrydelse.
Europols nye specialenhed i Flensborg rykker ud. Specialenheden sender kriminalassistent Siv Callesen og hendes frisiske kollega Erk Jessen ud på halligen. Deres fælles fortid og deres baggrund præger efterforskningen, de er efterforskere med lokalkendskab og behersker områdets mangfoldighed af sprog og dialekter.
Det er december måned, det er mørkt, halligen oversvømmes som det sker mange gange årligt, der er land under, og en mand dør.
Tine Enger fortæller en historie om øens kunstnere, der lever i en sponseret kunstnerkoloni, om deres kunstneriske ambitioner og kunstsyn, om den forbrydelse, der sker i deres midte. Kunstnerne ligger tilsyneladende i konflikt med både de lokale og sig selv, og hvor langt vil de gå i kunstens tjeneste? Vi er i et spændende miljø, og det foregår i en voldsom natur, hvor de åbne vidder pludselig lukkes af mørke, vind og vand, og som læser genkender vi den engelske krimitradition med efterforskere på 'whodunit'-opgave.
Tine Enger debuterede i 2005 med romanen Fjern.
Som læser har jeg nydt at Land under er så velresearchet og gennemarbejdet, når det gælder personer, miljø og plot, at forfatteren har taget sig den tid, det nu en gang tager, at begå en god roman.
se mere om Tine Enger på hjemmesiden www.tineenger.dk
Attika, 2013. 387 sider kr. 300
ISBN 978-87-7528-822-9

Kommentarer