Anmeldelse
Kvinde på spring: en komedie om fiasko, en tragedie om succes af Allison Pearson
- Log ind for at skrive kommentarer
"Kvinde på spring" er en fantastisk morsom og hektisk roman, der sætter fingeren på et af det moderne samfunds problemer: hvordan forenes familieliv med en (kvindelig) karriere på et højt niveau på en tilfredsstillende måde?
Kate Reddy, investeringsrådgiver med tårnhøje ambitioner, mor til to småbørn (Emily og Ben), gift med Richard, gør et ihærdigt forsøg – der lykkes og mislykkes på én gang. Kate kunne have været Bridget Jones et par år efter, vi sidst læste om hende. Kate-figuren er udsprunget af en serie avisklummer, for Pearson er journalist og ansat ved London Evening Standard.
Drømmemanden, de søde børn, det fede hus og den fremadstormende karriere er i hus. Det er den konstante dårlige samvittighed over ikke at være en god mor, den perfekte hustru og ditto forretningskvinde også. Takket være et ufatteligt held, en forstående ægtemand og en chef, der indimellem går med skyklapper, lykkes det faktisk Kate at få det hele sådan nogenlunde til at hænge sammen – dog med ret store kiks nogle gange. Det er med 180 km i timen, og bogen er derfor hektisk at læse. Kates dage slutter med, at hun nedfælder, hvad hun skal huske næste dag, f.eks (s. 285):
"Skal huske: Få fat i ROTTEMAND! Ansætte ny rengøringshjælp! SKAL findes Ru-erstatning. Indhente klienters accept af politik vedr. stemmefuldmagt. Udfylde kvartalsresultat-spørgeskema. Selv opgøre minutter brugt på mødevirksomhed (sekretær Lorraine stadig sygemeldt). Udsigt til at erhverve klient der faldt for mit og Momos sluttilbud, røget i vasken pga. elendigt juni-resultat. Tjekke konkurrenters resultat – er måske endog dårligere? Telefonmøde med Japan-afdeling for at diskutere aktiebeholdning. Sandaler til Emily – eller bliver anklaget for fodmishandling af Børneværnet. Frosties, Panodil. Aflyse spa-dag."
Barnepigen Paula er en evig kilde til irritation, mest fordi det er hende og ikke Kate selv, der tilbringer hovedparten af tiden med Emily og Ben. Svigerforældrene fylder også pænt, især Kates svigermor, der jævnligt ringer og minder hende om, at hun "synes hendes søn ser så tynd ud…". I den fortravlede hverdag kommer en af Kates forretningsforbindelser til at spille en lidt større romantisk rolle end normalt.
Det er en vanvittig morsom roman i et opskruet tempo, og det er underholdning i den bedste klasse, hvis man altså lo af Bridget Jones. Tilmed er der en dejlig ironisk distance over Kate, der gør hende meget sympatisk. Hendes tjekkede overflade er langt fra ufejlbarlig, og det er befriende. Bogen er et bidrag i den såkaldte "mummy-litteratur", der handler om kvinder, der vil have det hele på én gang – de elsker deres job og vil ikke opgive det, og de elsker deres mand og børn.
Oversat af Ellen Boen. Lindhardt og Ringhof, 2002. 381 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
"Kvinde på spring" er en fantastisk morsom og hektisk roman, der sætter fingeren på et af det moderne samfunds problemer: hvordan forenes familieliv med en (kvindelig) karriere på et højt niveau på en tilfredsstillende måde?
Kate Reddy, investeringsrådgiver med tårnhøje ambitioner, mor til to småbørn (Emily og Ben), gift med Richard, gør et ihærdigt forsøg – der lykkes og mislykkes på én gang. Kate kunne have været Bridget Jones et par år efter, vi sidst læste om hende. Kate-figuren er udsprunget af en serie avisklummer, for Pearson er journalist og ansat ved London Evening Standard.
Drømmemanden, de søde børn, det fede hus og den fremadstormende karriere er i hus. Det er den konstante dårlige samvittighed over ikke at være en god mor, den perfekte hustru og ditto forretningskvinde også. Takket være et ufatteligt held, en forstående ægtemand og en chef, der indimellem går med skyklapper, lykkes det faktisk Kate at få det hele sådan nogenlunde til at hænge sammen – dog med ret store kiks nogle gange. Det er med 180 km i timen, og bogen er derfor hektisk at læse. Kates dage slutter med, at hun nedfælder, hvad hun skal huske næste dag, f.eks (s. 285):
"Skal huske: Få fat i ROTTEMAND! Ansætte ny rengøringshjælp! SKAL findes Ru-erstatning. Indhente klienters accept af politik vedr. stemmefuldmagt. Udfylde kvartalsresultat-spørgeskema. Selv opgøre minutter brugt på mødevirksomhed (sekretær Lorraine stadig sygemeldt). Udsigt til at erhverve klient der faldt for mit og Momos sluttilbud, røget i vasken pga. elendigt juni-resultat. Tjekke konkurrenters resultat – er måske endog dårligere? Telefonmøde med Japan-afdeling for at diskutere aktiebeholdning. Sandaler til Emily – eller bliver anklaget for fodmishandling af Børneværnet. Frosties, Panodil. Aflyse spa-dag."
Barnepigen Paula er en evig kilde til irritation, mest fordi det er hende og ikke Kate selv, der tilbringer hovedparten af tiden med Emily og Ben. Svigerforældrene fylder også pænt, især Kates svigermor, der jævnligt ringer og minder hende om, at hun "synes hendes søn ser så tynd ud…". I den fortravlede hverdag kommer en af Kates forretningsforbindelser til at spille en lidt større romantisk rolle end normalt.
Det er en vanvittig morsom roman i et opskruet tempo, og det er underholdning i den bedste klasse, hvis man altså lo af Bridget Jones. Tilmed er der en dejlig ironisk distance over Kate, der gør hende meget sympatisk. Hendes tjekkede overflade er langt fra ufejlbarlig, og det er befriende. Bogen er et bidrag i den såkaldte "mummy-litteratur", der handler om kvinder, der vil have det hele på én gang – de elsker deres job og vil ikke opgive det, og de elsker deres mand og børn.
Oversat af Ellen Boen. Lindhardt og Ringhof, 2002. 381 sider. Kr 299,-
Kommentarer