Anmeldelse
Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen
En meget personlig biografi om en stor personlighed i dansk kulturliv.
Kun få danske forfattere har sat sindene i kog i samme omfang som Suzanne Brøgger gjorde det i 70’erne. Alle vidste, hvem hun var, og alle havde en mening om hende, positiv eller negativ. Men i virkeligheden kendte de kun den overflade, Suzanne Brøgger selv valgte at vise frem. I denne biografi løftes en smule mere af sløret.
Krukke er en biografi over de første fyrre år af Suzanne Brøggers liv. Det var en grænse, Brøgger selv satte for biografiens omfang. Som forfatteren citeres for at sige til Louise Zeuthen, at ”’det hele’ skete de første fyrre år af hendes liv”. Derudover måtte hendes mand og barn ikke omtales. Men ellers har Zeuthen haft fri adgang til Suzanne Brøggers arkiver og har plukket i rigt mål fra breve, dagbøger, billeder og avisudklip. Det er der kommet en sober, velskrevet og ganske omfattende biografi ud af. Det er lykkedes Louise Zeuthen at vise et mangefacetteret billede af en kvinde, de fleste af os kun kender på overfladen, gennem hendes bøger og artikler eller hendes offentlige optrædener.
Man kan mene meget om Suzanne Brøgger, som nægtede at lade sig binde for andres vogne, og som netop derfor bragte sig i strid med både den etablerede kvindebevægelse og de konservative kræfter i samfundet. Men jeg synes, at både hendes forfatterskab og hendes kunstneriske integritet og egenart kalder på stor respekt. Samtidig har hun altid bevaret et skær af mystik omkring sig. Hvad er digt, og hvad er virkelighed?
Krukke er inddelt i tematiske afsnit af større eller mindre omfang. Det første afsnit med titlen ’Mor’ er især interessant, da det beskriver en problemfyldt barndom med en mor, der var psykisk ustabil, og hvor Suzanne Brøgger i høj grad måtte være voksen og tage sig af sine mindre søskende. Det gjorde hende fra starten til en meget selvstændig person. Et stort afsnit, ’Den franske forbindelse’, er helliget Suzanne Brøggers forbindelse med den franske diplomat, Philippe Baude, som oplærer hende i det frie sexliv i et forhold, der leder tanken i retning af et herre/slave-forhold. Det kan dog også læses som et mester/elev-forhold, som indledes, allerede da Suzanne Brøgger er seksten. Afsnittet består af en blanding af udsnit af korrespondancen mellem Suzanne og Philippe og forfatterens kommentarer og tolkninger.
Et andet stort afsnit handler om tilblivelsen af den første bog, Fri os fra kærligheden. Heri får vi et indblik i hendes splittelse mellem de mange ting, Suzanne Brøgger gerne ville, herunder hendes begyndende trang til at stifte familie.
Suzanne Brøgger har nået meget i sit snart 70-årige liv: Reporter, forfatter, debattør, skuespiller, danser og har medvirket i både film og på teater. Det meste er kommet med i biografien. Og man mærker hele vejen igennem bogen Louise Zeuthens respekt for Suzanne Brøgger. Jeg håber, at denne respekt også smitter af på de forhåbentlig mange kommende læsere af dette værk. Det fortjener stor udbredelse.
En meget personlig biografi om en stor personlighed i dansk kulturliv.
Kun få danske forfattere har sat sindene i kog i samme omfang som Suzanne Brøgger gjorde det i 70’erne. Alle vidste, hvem hun var, og alle havde en mening om hende, positiv eller negativ. Men i virkeligheden kendte de kun den overflade, Suzanne Brøgger selv valgte at vise frem. I denne biografi løftes en smule mere af sløret.
Krukke er en biografi over de første fyrre år af Suzanne Brøggers liv. Det var en grænse, Brøgger selv satte for biografiens omfang. Som forfatteren citeres for at sige til Louise Zeuthen, at ”’det hele’ skete de første fyrre år af hendes liv”. Derudover måtte hendes mand og barn ikke omtales. Men ellers har Zeuthen haft fri adgang til Suzanne Brøggers arkiver og har plukket i rigt mål fra breve, dagbøger, billeder og avisudklip. Det er der kommet en sober, velskrevet og ganske omfattende biografi ud af. Det er lykkedes Louise Zeuthen at vise et mangefacetteret billede af en kvinde, de fleste af os kun kender på overfladen, gennem hendes bøger og artikler eller hendes offentlige optrædener.
Man kan mene meget om Suzanne Brøgger, som nægtede at lade sig binde for andres vogne, og som netop derfor bragte sig i strid med både den etablerede kvindebevægelse og de konservative kræfter i samfundet. Men jeg synes, at både hendes forfatterskab og hendes kunstneriske integritet og egenart kalder på stor respekt. Samtidig har hun altid bevaret et skær af mystik omkring sig. Hvad er digt, og hvad er virkelighed?
Krukke er inddelt i tematiske afsnit af større eller mindre omfang. Det første afsnit med titlen ’Mor’ er især interessant, da det beskriver en problemfyldt barndom med en mor, der var psykisk ustabil, og hvor Suzanne Brøgger i høj grad måtte være voksen og tage sig af sine mindre søskende. Det gjorde hende fra starten til en meget selvstændig person. Et stort afsnit, ’Den franske forbindelse’, er helliget Suzanne Brøggers forbindelse med den franske diplomat, Philippe Baude, som oplærer hende i det frie sexliv i et forhold, der leder tanken i retning af et herre/slave-forhold. Det kan dog også læses som et mester/elev-forhold, som indledes, allerede da Suzanne Brøgger er seksten. Afsnittet består af en blanding af udsnit af korrespondancen mellem Suzanne og Philippe og forfatterens kommentarer og tolkninger.
Et andet stort afsnit handler om tilblivelsen af den første bog, Fri os fra kærligheden. Heri får vi et indblik i hendes splittelse mellem de mange ting, Suzanne Brøgger gerne ville, herunder hendes begyndende trang til at stifte familie.
Suzanne Brøgger har nået meget i sit snart 70-årige liv: Reporter, forfatter, debattør, skuespiller, danser og har medvirket i både film og på teater. Det meste er kommet med i biografien. Og man mærker hele vejen igennem bogen Louise Zeuthens respekt for Suzanne Brøgger. Jeg håber, at denne respekt også smitter af på de forhåbentlig mange kommende læsere af dette værk. Det fortjener stor udbredelse.
Kommentarer