Korruption koster uanede summer på verdensplan og skaber store problemer, som vi kommer vidt omkring på kort plads og endnu engang bliver godt beriget med i denne Tænkepause.
Danmark er ifølge Transparency International det mindst korrupte land i verden. Hvordan er det gået sådan og betyder det, at vi slet ikke har korruption? Det svarer historikeren og korruptionsforskeren på i denne Tænkepause.
Svaret på det sidste kender vi alle, der er og har altid været korruptionssager i Danmark, men i modsætning til en række andre lande er det ikke acceptabelt og absolut ikke et naturligt led i dagligdagen.
Korruption kan defineres lidt løst som ”misbrug af betroet magt til personlig vinding”. Det er der mange eksempler på i danmarkshistorien: i nyere tid fx Marius Andersen-sagen i Ålborg og Farumskandalen samt ikke mindst (efter bogens udgivelse i 2015) blandt andet skatteskandalen, misbrug af SATS-midler og bestikkelse og nepotisme indenfor Forsvaret.
Korruptionsforskere mener kimen til en trods alt mest ukorrupt embedsstand kom med enevælden, hvor det ikke længere var adelen, der var født til embedet, men ansatte embedsmænd, der sad på kongens nåde, der drev det offentlige. En række sager, hvoraf sagen mod Frederik 3.s kammersekretær og senere rigskansler Peter Griffenfeld, der i 1676 blev dømt for slag af offentlige embeder og nepotisme, har virket afskrækkende på mange. At det hovedsageligt var tidligere embedsmænd, der tog magten efter enevældets fald i 1849, har også været med til at præge kulturen.
Frisk Jensen kommer også omkring korruption i andre lande og de tunge problemer med at komme dem til livs. Korruption har dog udløst store politiske bevægelser som Occupy Wall Street og Det Arabiske Forår, der startede med en 26-årig tuneser satte ild til sig selv i protest mod magtmisbrug kulminerende med, at politiet havde konfiskeret hele det frugtlager, han skulle leve af at sælge på markedet.
Kommentarer