Musikologen Franz Ritter ligger i sin seng og glider ind og ud af feberdrømme og minder. En rundrejse i Mellemøsten, klassisk musik og orientalisme, fyldt til bristepunktet med viden og kultur.
Mathias Énards roman er én lang associationsrække i stort og småt. Det er en tankemættet og refleksiv roman i kraft af Franz’ akademiske baggrund og interesser. Franz er voldsomt betaget af og forelsket i sin ven Sarah. Hun er en intelligent og ambitiøs akademiker, der forsker i orientalisme. Dette store mangefacetterede område fascinerer Franz, ikke mindst pga. forgabelsen i Sarah.
”Nå, men jeg sad i fred og ro i en Heuriger og nød en strålende forårsaften, og nu har jeg Mahler og hans Kindertotenlieder i hovedet […] Mahlers grav befinder sig på Grizingkirkegården, et stenkast fra den berømte Heuriger, hvor vi på trods af ”Donau-skænderiet” tilbragte en skøn aften, og digtene til Kindertotenlieder er skrevet af Rückert, der sammen med Goethe var den første store orientalistiske digter i Tyskland, Orienten, altid Orienten.”
En tanke leder til en anden. Nogle gange er sammenhængen tydelig, andre gange mere tilfældig, men altid vender det tilbage til klassisk musik, Sarah og orientalisme i kunst, kultur, identitet og litteratur. Et af de store temaer er orientalismen som en sammenhæng mellem Europa og Mellemøsten i kunsten.
Franz rummer megen nostalgi og en anelse selvynk, men samtidig er han meget selvrefleksiv og kan godt se, at han har været et krævende og prætentiøst bekendtskab. Indimellem får vi en snert af Franz’ mørke humor eller vi oplever ham, som en anelse fjollet, når han fejlagtigt forsøger at imponere Sarah.
Læseren kommer med rundt på Franz’ rejser til fx Teheran, Istanbul, Aleppo og Damaskus. Indimellem er det en sanselig oplevelse, men oftest er plottet pakket væk i Franz’ egne refleksioner, så vi oplever det hele på afstand. Det er tydeligvis en velresearchet bog med mange referencer. Det er en bog, der kræver meget af læseren. Både i forhold til at holde fokus i en lettere plotløs, stream-of-consciousness stil, men også i forhold til alle referencerne. Hvis man synes det er fedt, så er ’Kompas’ en fascinerende roman, fyldt til bristepunktet med viden og kultur.
Kommentarer